Kendte

Video: Harrys Styles’ scoredans

Af Line Sølvhøj Jensen 13. maj 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I fredags gav One Direction deres anden koncert i Danmark, og Harry Styles viste på scenen, hvordan han ville danse for at score en pige.

One Direction har på under en uge givet to koncerter i Danmark, og til begge koncerter var der totalt udsolgt. Folk stod i lange køer for at komme ind til koncerten, og rigtig mange piger var også mødt op, fordi de håbede på at få en billet.

Se galleriet:
Glade directioners ved Forum.

Og det kan man altså godt forstå, for One Directions koncert var en kæmpefest! Selv om Louis var syg, og derfor ikke kunne være med til at tale med alle journalisterne inden koncerten, mandede han sig alligevel op for at give de mange directioners en kæmpeoplevelse.

Hvordan danser One Direction for at score?

Som en fast del af koncerten, når Harry, Louis, Zayn, Liam og Niall giver koncert, svarer de på spørgsmål, som deres fans stiller på twitter. Og et af de spørgsmål, som fik rigtig mange i salen til at grine, var, da spørgsmålet om, hvordan drengene fra One Direction ville danse for at score en pige - og de skulle selvfølgelig vise det på scenen!

Læs også:
One Direction har desperat brug for en pause

Den første dans, publikum så, var Harry Styles' scoredans, og hvis man dømmer ud fra pigernes hvin og skrig, så er det altså en dans, han sagtens kan score på! Måske var det den dans, Harry Styles fyrede af i sidste uge, da han besøgte Oslo. Flere bekræfter nemlig, at de har set Harry Styles kysse med norske Camilla Foss, efter One Direction gav koncert i Norge.

Shop One Direction-merchandise her.

Efter Harry Styles havde vist sin scoredans, måtte Liam også lige vise sine dansemoves, og Niall dansede også med i baggrunden. Der var jubel, skrig og grin i hele Forum, og drengene så også ud til at synes, det var ret skægt.

Hvem vil du helst score fra One Direction?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste