Kendte

Dater Harry Styles og Taylor Swift?

Af Benedikte Brix 9. november 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Harry Styles og Taylor Swift har startet nye rygter om, at de dater, fordi de går med matchende halskæder.

Tidligere i år droppede Taylor Swift eftersigende Harry Styles, efter han var sammen med en anden, mens de to datede. Men måske har hun ombestemt sig igen. I hvert fald er de to blevet fotograferet hver for sig men med ens halskæder på.

Læs også: Taylor Swift - Kærlighed er et stort mysterium

Det har sat snakken i gang i kendisland, og der spekuleres over, om 22-årige Taylor Swift og 18-årige Harry Styles mon har købt halskæderne sammen og er blevet gode venner igen - og måske mere.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det er kun få uger siden,Taylor Swift og Conor Kennedy slog op, og for to uger siden afslørede nogle af Taylors venner, at hun havde inviteret en af drengene fra One Direction op på sit hotelværelse til middag, efter hun havde optrådt i London. Måske var det Harry?

- Taylor kunne virkelig godt lide Harry, og selv om de ikke havde aftalt, at de ikke måtte være sammen med andre, kom han med hentydninger til at gøre deres forhold officielt, lige inden han tog til Australien. Han sagde endda til Taylor, at han ikke ville have, at hun så andre, mens han var væk, fortæller en kilde til sladdersitet RadarOnline.

Men Taylor Swift - der lige nu hitter med "We Are Never Ever Getting Back Together" - holdt eftersigende op med at tale med Harry Styles, efter hun fik at vide, at boybandstjernen også sendte flirtende beskeder til andre piger.

- Taylor fik alle de her beskeder fra Harry, hvor han tiggede om en chance for at forklare og fortælle hende, at hun ikke skulle tro på alt, hvad hun læste, siger kilden.

Harry bekræftede for nylig, at han er meget betaget af en pige, der er ambitiøs og ikke den type, han normalt falder for.

Læs også: Harry Styles - Jeg flirter for meget

- Der er en, jeg kan lide… men den her pige… er ikke min "type". Det handler mere om personligheden. Hvordan de opfører sig, deres kropssprog, om de kan grine af sig selv. Jeg synes også, ambitioner er ret tiltrækkende - hvis nogen er god til noget, de elsker at gøre, siger Harry.

Vilde rygter! Det er alt sammen meget spændende - gad vide, om det er Taylor Swift, Harry taler om. Tror du, de dater?

Du kan se halskæderne her.

MestLæste