Mit liv

At have venner i andre lande

Af Spejdere i Måløv 1. maj 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Læsernes blog: Selv om man bor i meget forskellige lande, kan man sagtens have venner i hele verden. Det er vores blogindlæg i hvert fald et bevis på.

Vi er spejdere i Måløv, i Måløv-Østerhøj gruppe. Vi er mellem 12 og 16 år, og vi vil gerne fortælle om vores venner i Tunesien.

Vi mødte vores venner på en lejr i 2010, hvor vi lavede en masse sjove ting sammen, for eksempel sov vi på en tømmerflåde, lavede mosaik, var på Geocatching og festede i en "arabiske café", der var sat op på lejren.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Min ferie var på baptist spejderlejr.

Det kan godt være svært at blive venner med nogen, som ikke tale det samme sprog, men fordi vi alle sammen var interesserede i at lære hinanden at kende, gik det rigtig nemt. Vi skulle tale engelsk, og det skulle vores venner også, selv om de mest taler fransk og arabisk. Vi lærte også nogle nye ord af hinanden. Når man laver forskellige ting sammen og bor tæt sammen, så finder man hurtigt ud af at forstå hinanden.

Efter lejren boede de tunesiske spejdere hjemme hos os, hvor de så, hvordan en dansk familie lever. Vi fandt ud af, at de tunesiske spejdere gik op i mange af de samme ting som unge i Danmark, for eksempel i fodbold, tøj, makeup og facebook. Det overraskede os også, at de hørte så meget amerikansk musik, og flere synes faktisk også, Medina sang rigtig godt.

Læs også: 20 ting som du skal nå i sommerferien.

To af vores spejderpiger på 14 år tog til Tunesien i oktober i 2011 lige før det første demokratiske valg i Tunesien. Der blev snakket meget om frihed og indflydelse, og de to piger fik et indtryk af, at det betyder noget at blive hørt. Vi tænkte ikke så meget over demokrati, før vi blev venner med de tunesiske spejdere.

Vi har også besøgt hinandens skoler, så da vores venner var venner var på besøg i Danmark var de med i vores skole. De to spejderpiger, der var i Tunesien, var også med i en tunesisk skole. Vi fandt ud af, at danske unge får lov til at sige mange ting til lærerne og at diskutere og sige sin mening. I Tunesien er det meget anderledes, og man siger hr. og fru til lærerne.

Læs også: Find nye venner på facebook.

Til sommer skal vi 10 dage til Tunesien, hvor vi sammen med vores venner skal lære mere om demokrati og lave mange aktiviteter sammen. Vi skal også bo hjemme hos de tunesiske spejdere og deres familier, så vi oplever, hvordan man lever sammen som familie i Tunesien.

Vi synes, det er rigtig vigtigt at interessere sig for mennesker i andre lande, fordi man både finder ud af, at når man er ung, så tænker vi meget på de samme ting, selv om man tror, vi er forskellige. Vi vil alle sammen gerne blive hørt på vores meninger og kunne sige, hvad vi mener, og der skal være de sammen muligheder for piger og drenge.

Fra Emma 15 år, Laura 14 år, Helene 14 år, Ida (13 år), Emil (13 år)

venner, udlandet, sprog, demokrati, unge, teenagere, Tunesien, spejdere, læsernes blog

MestLæste