Mad & opskrifter

Opskrift: Sund grød

Af Oliver Kokholm Ungermann 24. juni 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Sund grød er superlækkert, og du kan faktisk både spise det til morgenmad, som et mellemmåltid eller en sund dessert. Få opskrifterne her!

Vi kan slet ikke få nok af sund grød. Det fungerer godt til næsten alle måltider på dagen, og det behøver slet ikke være så kedeligt, som det lyder. Der findes nemlig mange spændende og lækre opskrifter på sund grød - prøv selv en af de her tre!

Læs også: Opskrift: Sund musli

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Musli-havregrød med mandler

1 dl havregryn
1 dl sund musli
½ liter vand
30 g mandler

Sådan gør du:
Hæld musli og havregryn i kog sammen med vandet i en gryde. Kog det i 3-5 minutter. Fordel mandler over den sunde grød som hele eller groft hakkede. Drys lidt kanel over, hvis din sunde grød skal være sødere.

Læs også: Nem og sund frugtsalat

Sund grød-alternativ: Chiagrød

1½ dl. kokosmælk (for eksempel fra Santa Maria)
2-2½ spsk chiafrø
½ tsk. vaniljepulver
1-2 spsk fedtfattig creme fraiche
Bær eller nødder til fyld

Sådan gør du:
Chiagrød skal helst laves aftenen før, du skal spise det. Rør kokosmælk, chiafrø og vaniljepulver sammen og sæt det i køleskabet for natten. Næste morgen rører du creme fraiche i grøden og hælder lidt bær og/eller nødder over den sunde grød. Prøv for eksempel med mandler og blåbær.

Læs også: Opskrift: Den perfekte sunde brunch

Sund grød til dessert

1 dl. Quinoa flager
2 dl. vand
50 frosne jordbær
Piskefløde til flødeskum
1 vaniljestang

Sådan gør du:
Knæk din vaniljestang over og skrab kornene ud i en gryde. Kom Quinoa flager, vand og bær i gryden og kog det i cirka 5 minutter, eller til du har en blød grød. Server det i glas og top med en smule flødeskum
Tip: Du kan koge vaniljestangen sammen med det andet, hvis du vil have en stærkere smag af vanilje i din sunde grød.

Læs også: Opskrift: Lav dine egne sunde is

Hvilken slags sund grød kan du bedst lide?

I galleriet kan du se 9 tips, der gør dig lidt sundere!

9småtips,dergørdigmegetsundere

Hvis du springer din morgenmad over, har du faktisk større chance for at ty til søde sager i løbet af eftermiddagen. Så gør det til en vane at spise noget sund og nærende til morgenmad hver dag. Du kan for eksempel prøve med et stykke groft brød, en banan, havregrød eller noget skyr med nødder og rosiner. It’s up to you – bare der ryger noget ned, og det ikke indeholder for meget sukker.
Du har sikkert tit lyst til at drikke noget andet end vand, når du er rigtig tørstig. Men du skal virkelig passe på, for de flydende drikke som kakao, juice og sodavand indeholder rigtig mange kalorier og er rigtig dårlige for vores tænder. Så i stedet for at falde i Cola-fælden, så sæt noget vand i køleskabet med agurkestykker og noget honningmelon i. Det smager supergodt!
Latter er en slags indre ”motion” og er megagodt for din psyke og din sundhed! Når du griner, producerer din hjerne nemlig det, der kaldes endorfiner, og det får dig til at føle dig afslappet, føle velvære og gør, at du føler dig lykkelig. Sørg derfor for at lave noget sjovt med dine veninder eller engang imellem at se de serier, som får dig til at grine.
Det er bevist, at fysisk inaktivitet er usundt for dig. Derfor er det vigtigt, at du bevæger dig hver dag. Tag cyklen, trappen, lav nogle yogaøvelser derhjemme eller gå en tur med jeres hund, når du kommer hjem fra skole. Hvis du går til sport, så er der bare ekstra sundhedspoint til dig oveni!
Dine tænders tilstand har faktisk stor betydning for resten af din sundhed. Hvis du har betændelse i tandkødet eller i dine tandrødder, kan det medføre, at der kommer bakterier i dit blod, og hvis du ikke har et godt immunforsvar, kan det gå ud over dine organer. Gisp! Derfor er det vigtigt, at du holder dine tænder sunde og rene. Børst dem minimum to gange om dagen, og brug tandtråd!
Hvis du gerne vil være sund, så er det vigtigt at komme de situationer i forkøbet, hvor du ved, at du ofte falder i og kommer til at spise en masse usunde ting. For eksempel kan du have nogle gulerods- og agurkestykker og noget avokadodip liggende i køleskabet, så du kan snacke det, når du træt kommer hjem fra skole. Du kan også have nogle nødder i din taske og et stykke frugt, som du kan spise i stedet for at købe et pizzaslice, når du hænger ud med de andre efter skole.
For at kunne føle sig glad og sund er det vigtigt, at du gør nogle gode ting for dig selv hver dag, og det behøver ikke at have noget med motion at gøre. Find ud af, hvad der får dig til at slappe rigtig meget af, og hvad der giver dig ro og gør så den ting hver dag. Det kan være at læse en god bog, at se en serie, at høre musik, bage, skrive dagbog, læse blogs eller noget helt andet. Det vigtigste er, at du slapper af og lader op.
Noget af det, der gør os allergladest (og dermed også sundest) er vores venner, og du bliver faktisk sundere, hvis du er god til at pleje dine sociale relationer. Hvis du ikke ser dine veninder hver dag i skolen, så sørg for at ringe til dem engang imellem for at høre, hvordan det går med dem.
Faktisk tager det 20 minutter fra du har spist noget, til din hjerne rigtigt registrerer mæthedsfornemmelsen. Så spis langsomt, smag på maden og tyk den godt. På den måde får du ikke overspist, og du lytter til din krop samtidig med, at du spiser. Det er nemlig langt sundere at spise langsomt og lytte til sin mæthedsfornemmelse end at sluge maden!

MestLæste