Mad & opskrifter

Opskrift - Lav dine egne sunde is

Af Stine Bødker Nielsen 4. juli 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Se, hvordan du laver lækre, sunde ispinde til de varme sommerdage med banan, hindbær og melon. Mums!

Når det er varmt, er der bare ikke noget bedre end en kold, sød is i solen! Uhmm …

Vi har samlet et par opskrifter, der vil få dine tænder til at løbe i vand, og samtidig er de meget sundere, end de færdige is, du finder i køledisken.

Banan-is

Ingredienser:
Bananer
Mørk smeltechokolade
Kokosmel

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sådan gør du:
Skær modne bananer i halve, og sæt en træpind fast i enden. Dyp bananen i smeltet, mørk chokolade og derefter i kokosmel. Pak dem hver for sig i husholdningsfilm, og frys dem i to til tre timer.

Læs også: Opskrift - Koldskål med jordbær og andre lækkerier

Hindbær-is

Ingredienser:
Frosne hindbær
Flydende honning
Vaniljesukker eller -stænger

Sådan gør du:
Køb en pose frosne hindbær, og tø dem halvt op. Blend dem, og smag til med lidt flydende honning og vanilje. Fyld massen i ispindeforme, og giv dem tre til fire timer i fryseren.

Læs også: Chokolade cupcakes med hindbærmousse

Melon-is

Ingredienser:
En honning- eller netmelon
Mørk chokolade

Sådan gør du:
Skær en moden melon i passende stykker. Stik en ispind i hvert stykke, og dyp i finthakket, mørk chokolade. Pak hver ispind ind i husholdningsfilm, og frys i to til tre timer.

Læs også: Frk. Lunds lyserøde smoothies

Velbekomme!

Kilde: I Form

MestLæste