10 grunde til, det er fedt at være teenager
Mit liv

10 grunde til, det er fedt at være teenager

Af Sophie Niemann 3. maj 2017
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der er en masse grunde til, det er fedt at være teenager. Se de 10 bedste grunde her!

Mange synes, det kan være svært at være teenager. Kroppen udvikler sig og der sker mange nye ting. Men der er faktisk mange grunde til, at det er fedt at være teenager. Her får du 10 grunde til, det er fedt at være teenager:

1. Lang sommerferie
Der findes intet bedre end sommerferie! Her har man tid til at lave lige det, man har lyst til. Man kan være sammen med veninderne, læse en god bog, se en film eller være udenfor og nyde det gode vejr. Når man er teenager, er skoleferierne lange, og det giver masser af muligheder for at lave alt muligt andet end skole og lektier. Når man bliver ældre, bliver ferierne kortere, og så er der ikke lige så meget tid til at lave fede ting.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

2. Veninder
Veninder er skønne og gode til at snakke med om alt! Det er fedt at dele ting med sine veninder, og de vil altid gerne hjælpe en. Det er især rart, når man har problemer eller bare vil snakke om fyre. Det kan nogle gange godt være svært at sige til ens forældre. Desuden er veninder supergode til at opmuntre en, hvis man er i dårligt humør.

Læs også: Sådan føles det at være teenager i GIF'er

3. Man kan tillade sig at være barnlig
Når man er teenager, er man på vej til at blive voksen, men man kan stadig godt tillade sig at være liiidt barnlig, for man er jo ikke helt voksen endnu. Så kan man altid bruge undskyldningen for at man ikke er helt moden, når man laver noget barnligt. Det virker bare skørt, når man er voksen!

4. Fritidsaktiviteter
Der bliver tilbudt mange fritidsaktiviteter for teenagere, og det er en god mulighed for at prøve nogle forskellige, så man kan finde den helt rigtige fritidsaktivitet, som man vil gå til. Desuden er det en god måde at få nye veninder på og en god pause fra lektierne.

5. Alt er nyt
For mange sker de første gange, når man er teenager: Det første kys, den første forelskelse og den første gang, man er sammen med en fyr. Der er så meget usikkerhed og spænding omkring det! Når man bliver voksen, er det ikke lige så interessant længere.

6. Forældre
Det kan godt være at forældre kan være irriterende og at de ikke altid forstår en. Men de er der altid, når man har brug for dem. Og så er det altså også meget rart med forældre, så man ikke altid selv skal lave mad eller rydde op, ligesom man er nødt til at gøre selv, når man flytter hjemmefra.

7. Frihed
En kæmpe fordel ved at være teenager er, at man får lov til at bestemme noget mere selv. Ens forældre giver en mere frihed, end da man var barn, og det er fedt!

Læs også: 8 ting I synes, er det fedeste ved at være teenager

8. Shopping
Shopping er noget af det bedste og endnu federe, når man er teenager! Man kan bruge en hel dag på at shoppe og kigge på butikker. Det er også en god mulighed for at hænge ud med sine veninder, prøve en masse forskelligt tøj og måske få lidt lækkert at spise sammen.

9. Man kan tillade sig at være smaskforelsket i kendte personer
Endnu en fed ting ved at være teenager, som virker superunderligt for voksne, er at man kan have et kæmpe crush på en kendt person. Man kan eksempelvis tillade sig at være smaskforelsket i Justin Bieber, hænge plakater af ham overalt, følge ham på de sociale medier og have ham som baggrundsbillede på sin telefon, uden det virker underligt. Det gør det altså, når man bliver voksen.

10. Du skal ikke betale regninger
Det kan godt være, at du ikke tænker særlig meget over regninger. Men det er altså en fed ting ved at være teenager! Man skal hverken betale eller bekymre sig om regninger. Det skal man, når man bliver voksen, og det er ikke fedt.

Herunder kan du læse om ting, du kommer til at fortryde, mens du er teenager:

MestLæste