Kendte

Whitney Houstons datter fundet livløs

Af Susie Pedersen 2. februar 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Bobbi Kristina, som er datter af Whitney Houston, er blevet fundet bevidstløs i et badekar på samme måde, som hendes mor blev fundet, da hun døde i 2012.

I 2012 døde sangerinden Whitney Houston af en formodet overdosis - lige siden har hendes nu 21-årige datter kæmpet med sorgen over tabet af sin elskede mor. Lørdag den 31. januar blev datteren Bobbi Kristina fundet bevidstløs i sit badekar, og alle der kender til Whitney Houstons historie er chokerede, da også hun blev fundet livløs i et badekar den nat, hvor hun mistede livet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Whitney Houstons datter - mor smiler ned til mig

Heldigvis blev Bobbi Kristina fundet i tide, og hun er efter sigende i bedring på hospitalet. Stjernedatterens far, Bobby Brown, som er ved datterens side, har kommenteret på den tragiske hændelse, og han beder først og fremmest om ro.

- Vi ønsker privatliv i denne situation. Vær venlige at lade min familie håndtere situationen, og giv min datter den kærlighed og støtte, hun har brug for lige nu, skriver Bobby Brown i en meddelelse.

Læs også: Whitney Houstons datter sur over ny bog

Ifølge flere medier overvejede Bobbi Kristina i tiden op til den tragiske ulykke at få hjælp til at bearbejde sin sorg, som har gjort hende depressiv siden tabet af sin mor. Der har været sat spørgsmålstegn ved, om Bobbi Kristina havde taget stoffer inden ulykken lige som sin mor, eller om det var et selvmordsforsøg. Men intet er endnu afklaret, og politiet har ikke kommenteret på sagen.

Hvor er det en frygtelig historie. Vores tanker går til Bobbi!

Læs mere om

MestLæste