Der er ingen tvivl om, at Justin Bieber holder meget af sin kæreste Selena Gomez, og i weekenden overraskede han hende med den ene romantiske oplevelse efter den anden.

I fredags var Justin Bieber og Selena Gomez til koncert med Demi Lovato. Efter koncerten sagde Justin Bieber til Selena Gomez, at hun skulle følge med ham, og han førte hende gennem en underjordisk tunnel. For enden af tunnelen ventede en tom biograf, hvor der ellers er plads til 20.000 mennesker. Her var der dækket op med en middag til to, og der var selvfølgelig levende lys.

Læs også: Justin Bieber og Selena Gomez i biografen.

Justin Bieber og Selena Gomez spiste bøf og pasta, og da de var færdige med at spise, dukkede filmen "Titanic" op på det store lærred, som de så sammen.

Justin Bieber havde fået ideen om den romantiske date fra filmen "Mr. Deeds", hvor Adam Sandler overrasker Winona Ryder med en date i Madison Square Garden.

Læs også: Justin Bieber vil snart have børn.

Du tænker måske, at det må have kostet mange tusinde kroner, men Justin Bieber fik det hele gratis, fordi han tre gange har holdt koncerter, hvor der var helt udsolgt, samme sted som den romantiske middag blev holdt.

Læs også: Selena Gomez: "Jeg elsker Justin Bieber".

I lørdags skrev Justin Bieber på Twitter, at romantikken ikke er død, og at man skal behandle sin dame godt. Det må man sige, at Justin Bieber gør, for den romantiske weekend sluttede af med, at Justin Bieber og Selena Gomez spiste frokost og fik lange, romantiske ture på stranden, hvor de gik hånd i hånd, krammede og kyssede.

Romantiske Justin Bieber