Rasmus Seebach er et af de helt store navne for tiden, og det er sikkert også derfor, at MTV har valgt, at det er ham, der skal optræde ved MTV's fem års fødselsdagsfest.

MTV har eksisteret siden 1981, og i 2005 blev MTV Danmark lanceret. Dengang var det Foo Fighters, der optrådte, og efterfølgende har blandt andet White Lies, Nephew, Spleen United, L.O.C. og Medina optrådt. Og nu er turen altså kommet til Rasmus Seebach, Black City og Goldfrapp.

MTV's fødselsdagsfest finder sted den 12. maj i Pakhus 11 i København. Du kan ikke købe billetter til arrangementet, men du kan vinde adgang på mtv.dk.