I dag lige før det femte liveshow i "X Factor" har Jean Michel meddelt, at han trækker sig fra duoen sammen med Nicoline Simone. Dermed er det ikke kun ham, der er ude af "X Factor", men også Nicoline Simone, for hvis en fra gruppen trækker sig, så er hele gruppen ude.

Læs også
: Rasmus Seebach-tema i "Factor".

Jean Michel har ikke meddelt, hvorfor han trækker sig, men han har sagt, at det er af personlige årsager.

- Jeg har valgt at trække mig fra programmet af private årsager. Det har været en meget vanskelig beslutning at træffe, men jeg er helt afklaret med, at jeg har truffet det rigtige valg. Det er helt og holdent min egen beslutning, og den har intet at gøre med hverken Nicoline Simone, Thomas Blachman eller andre personer på X Factor-produktionen. Jeg ved, at det vil virke voldsomt, at jeg forlader programmet, men for mig har der ikke været andre muligheder, fortæller Jean Michel til DR.

Læs også: Ugens playliste: Nicoline Simone & Jean Michel fra "X Factor".

Selv om Nicoline Simone er ked af Jean Michels valg, så bakker hun ham alligevel op:

- Jeg tager hatten af for, at Jean Michel er så stærk, at han kan tage sådan en svær beslutning. Jeg er selvfølgelig ked af, at vi ikke kan være med i X Factor længere. Men jeg respekterer hans valg, og vi er lige gode venner af den grund. Jeg vil gerne sige tak til Thomas Blachman for et godt samarbejde og for at have fået os så langt i konkurrencen. Det har været inspirerende at arbejde med ham og lære ham at kende, og jeg havde selvfølgelig glædet mig til at arbejde mere med ham.

Læs også: X Factor: Se Ida uden bøjle.

Dermed er der ingen, der ryger ud af "X Factor" i aften.