Toriano Adaryll Jackson - bedre kendt som Tito eller TJ Jackson - har nu også fået forældremyndigheden over sin afdøde onkels børn. Det vil sige, at Prince, Paris og Blanket fremover skal opdrages af deres farmor Katherine Jackson og deres fætter TJ.

Læs også: Paris Jackson - Derfor havde vi masker på

Beslutningen faldt efter en længere retssag, hvor dommeren Mitchell Beckloff i sidste ende kom frem til, at børnene havde et stærkt bånd til fætteren, TJ Jackson.

Michael Jacksons tre børn havde alle bekræftet over for retten, at de ønskede TJ som værge, og det var i sidste ende de udtalelser, som var afgørende.

Læs også: Michael Jacksons datter mobbet

34-årige TJ Jackson har siden sin onkels død passet godt på Prince, Paris og Blanket, og nu hvor han deler forældremyndigheden med den 82-årige bedstemor, Katherine, giver det en ekstra sikkerhed for børnene.

Det har de haft brug for, da der over sommeren har været meget tumult i familien Jackson, hvor specielt Katherine er skuffet over nogle af sine børn, der har ødelagt familiefreden.

Kan Prince, Paris og Blankets fætter, TJ, godt opdrage og passe på dem? Er han gammel nok til det?

Vi Unge Facebook, Vi Unge