Fanfiction - En dans med Niklas Landin

Louise på 14 år har skrevet en fanfiction om håndboldfyren Niklas Landin.

3 hurtige til forfatteren:

Hvorfor er det fedt at skrive fanfiction?
- Det er fedt at skrive fanfiction, fordi der ingen regler er. Du kan skrive lige, hvad du vil, også selv om det ikke er helt realistisk nogle gange.

Hvorfor har du valgt at skrive om Niklas Landin?
- Jeg er stor fan af Niklas, og han betyder meget for mig og er i sig selv en stor inspiration for mig og mit liv.

Hvad inspirerede dig til handlingen?
- Det var faktisk en drøm. Jeg havde drømt handlingen og tænkte, at hvis der blev ændret og skrevet lidt til, kunne det gå an som en historie.

EN DANS MED NIKLAS LANDIN

- Glæder du dig?

Det var så rart at høre Ellies stemme igen.

- Glæder mig? Jeg kan slet ikke slappe af!

Jeg kunne høre hende grine og Laura i det fjerne.

- Vi kan slet ikke vente til at få dig hjem igen. Vi savner dig sådan. Men du er hjemme til skolefesten ikke?

Jeg blev rørt.

- Jo, jeg er hjemme til skolefesten. Og jeg savner virkelig også jer. I er de bedste veninder, man kunne drømme om.

Efter flere timers kørsel havde vi ikke langt til det ventede mål. I aften skulle Niklas spille en vigtig kamp med sin nye klub. Og jeg var den heldige pige, der havde fået billetter i fødselsdagsgave til lige netop denne kamp. Jeg kunne slet ikke vente med at se hans nye hjemmebane. Det var et halvt år siden, og jeg savnede ham mere end nogen anden. Men allermest kunne jeg ikke vente med at se ham igen. Høre hans stemme i virkeligheden i stedet for på video. Se ham og hans smukke blå øjne i stedet for på billeder. Mærke hans nærvær i stedet for på tv.

Læs også: 10 lækre håndboldfyre

Det uventede men mulige
Det var en dejlig følelse af spænding, nervøsitet og glæde der strømmede igennem kroppen, da jeg trådte ud af bilen i Mannheim. Den dejligste følelse var dog, da vi fandt vores pladser hvor jeg kunne se ham på banen. Men tiden gik så hurtigt, og før jeg vidste af det var kampen ovre, og nu kom det bedste. Det var nu, jeg skulle møde ham igen. Jeg var ikke spor urolig for, om han kunne huske mig eller ej. Vi var så gode venner, at han ikke kunne undgå at huske mig. Men så skete det, jeg havde frygtet, der ville ske igen:

Der var flere fans, end jeg havde troet. Efter en time var der stadig flere mennesker om ham, end jeg kunne tælle til. Tårerne begyndte langsomt at brænde bag øjnene, og jeg kunne høre min far bag mig:

- Vi er simpelthen ikke kørt helt her ned for, at hun skal stå og være ked af det over ikke at kunne komme hen til ham. Det skal hun, når hun endelig er her.

Det var først nu, at tårerne flød over og gled langsomt ned af kinderne. Jeg vendte mig om, og sagde til ham, at det var okay, og at jeg virkelig havde nydt turen. Jeg så skuffelsen i min mors øjne. Hun havde ønsket, det skulle ske for mig. Jeg løb forbi dem, og da jeg kiggede mig over skulderen var mor, der fik fat i Niklas, det sidste jeg så, men jeg kunne ikke få mig selv til at stoppe.

Læs også: Fanfiction - Blev kærester med Liam Payne

Den bedste dans i mit liv
Fredagen efter var der endelig skolefest. Jeg havde glædet mig utrolig meget til at komme hjem og gøre mig klar sammen med Ellie og Laura. Vi skulle have det så fedt den aften uden nogle dates. Vores klasse var ikke en klasse, der hang så meget i at have en bestemt ledsager med. Vi fulgtes med vores venner, og det var godt nok til os. Og i mit tilfælde var det Ellie, og Laura jeg fulgtes med.

Vi havde den sjoveste aften. Jeg havde i denne anledning købt den flotte blå kjole, jeg havde set nede i byen. Og så havde jeg mine sorte converse på. Så fint skulle det heller ikke være.

Festen var oversej! Det havde elevrådet gjort godt. Aftenen skred frem, og efter at have danset i lang lang tid med pigerne valgte jeg at sætte mig ned, mens de andre dansede videre. Et øjeblik sad jeg i min egne tanker og kom til at tænke på Niklas. Gid han havde set mig den aften for en uge siden. Pludselig blev en hånd stukket ned til mig, og jeg vidste med det samme hvem det var selvom det umuligt, kunne lade sig gøre.

- Vil du danse?

Det kunne det umuligt være. Jeg så op og blev overrasket, da jeg så det utrolige syn. Der stod Niklas Landin med det mest fantastiske smil og spurgte, om jeg ville danse med ham. Jeg rejste mig, og kastede mig i armene på ham.

- Niklas! Hvor er jeg overrasket! Hvad laver du her?

Han smilte, og tog min hånd.

- Det er ikke så vigtigt. Kom.

Han førte mig ud på gulvet, idet en sjæler blev sat på. Han lagde sin hånd om min talje, og trak mig ind til sig. Jeg kiggede op i hans smukke blå øjne, lagde mit hoved på hans bryst og ønskede, at dette øjeblik aldrig ville stoppe. Jeg kunne mærke alles blik på os, men jeg var ligeglad. Han var her.

Læs også: Fanfiction - Ferie med Basim og Justin Bieber

Vil du også skrive fanfiction til Vi Unge? Så send din historie til benedikte@viunge.dk - husk at skrive dit navn, din alder og sende et billede med.