Kendte

Derfor bliver The Voice ’13 en fest

Af Thomas Flindt 13. august 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Radiostationen The Voice har offentliggjort det fulde lineup til The Voice ’13 i Tivoli, og vi kan godt afsløre: Det bliver en fest!

På Vi Unge glæder vi os hvert år til The Voices koncert i Tivoli, hvor de samler tidens allerbedste artister fra Danmark - og fra udlandet - på Plænen til et brag af en fest, og koncerten i år bliver ingen undtagelse.

Læs også: Christopher snuppede tre priser til The Voice '12

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tidligere på sommeren blev navne som Rasmus Seebach, Christopher, Burhan G, Panamah og Shaka Loveless allerede offentliggjort. Nu har The Voice så løftet sløret for det fulde lineup til The Voice '13, og årets hovednavne er to af Danmarks allerstørste popstjerner: Medina og Nik og Jay - yay!

- The Voice har altid været der for mig, og jeg vil altid være der for dem. Jeg glæder mig altid til at fejre en god aften med dem og alle de dejlige fans i Tivoli, fortæller Medina i pressemeddelelsen.

Tjek galleriet: Vi elsker Medinas stil

Mixerpulten er også godt besat til årets The Voice-koncert, der byder på Kongsted og Kato, og specielt Kato glæder sig, for han skal nemlig være vært for The Voice-festen i Tivoli.

- Jeg har optrådt til The Voice-koncerterne mange gange, og der er altid helt vild gang i den. Det er første gang, jeg skal være vært ved koncerten, og det giver selvfølgelig lidt sommerfugle i maven, men der er så meget kærlighed i luften ved The Voice koncerterne i Tivoli, at jeg er sikker på at publikum vil tage godt imod mig.

Læs også: Burhan G undskylder på ny single

Udover det vilde danske lineup får The Voice '13 også besøg af svenskeren Kim Cessarion, der hitter med "Undressed", og den norske duo ENVY spreder sommerlove med deres hit "Am I Wrong".

Lineup-listen afsluttes med en lang række danske stjerner: Ankerstjerne, Pharfar, Nabiha, L.I.G.A. og Wafande. Kan det blive andet end én stor fest?

The Voice '13 kan opleves mandag den 23. september i Tivoli klokken 18.00. Billetter kan købes her.

MestLæste