Beyoncé og Jay-Z er et af verdens hotteste kendis-par. De to dygtige og respekterede musikere har været sammen i 10 år, men de har gået stille med dørene om deres forhold.

Derfor var det en dejlig nyhed, da de i 2008 giftede sig med hinanden og endnu bedre, da de sidste år afslørede, at de ventede et barn, som Beyoncé fødte i januar. Det blev en lille pige, som har fået navnet Blue Ivy Carter.

Læs også: Beyoncé spiser frokost med sin lille pige

Tilsammen har Jay-Z og Beyoncé tjent en formue på deres musik, og derfor er det ikke småting, der skal pakkes ind, når de giver hinanden gaver.

På fars dag fik Jay-Z nemlig et luksus privatfly til en værdi af 25 millioner pund. Det er over 230 millioner danske kroner. Hold da k***! Privatflyet har plads til 15 passagerer, og har både køkken, bad og soveværelse.

Læs også: Beyoncé beskyldt for at stjæle

For nylig gav Beyoncé også Jay-Z en blå safir-ring, fordi han havde været en god støtte under hendes graviditet. Den kostede 2,7 millioner kroner. Heldige asen!

Hvad er den bedste gave, I nogensinde har fået?

Læs også: Var Beyoncé jomfru inden Jay-Z?

Vi Unge Facebook, Vi Unge