Siden de var helt unge og nye i branchen, har Justin Bieber og Ariana Grande været gode venner, men efter Ariana valgte at stoppe samarbejdet med manageren Scooter Braun, som også arbejder tæt sammen med Justin, har de ikke set så meget til hinanden – og da Ariana så stoppede med at følge Justin på Twitter, var alle sikre på, at de var megauvenner.

Læs også: Justin og Ariana i fjolle-video

Men sådan står det slet ikke til, og det hele er åbenbart en misforståelse. I hvert fald hvis man skal tro Ariana, der under et interview blev spurgt om, hvorfor hun stoppede med at følge Justin.

- Det gjorde jeg ikke! Det gjorde jeg virkelig ikke! Jeg tror, det må have været en fejl eller sådan noget, for det gjorde jeg ikke, sagde Ariana i interviewet med Kiss FM.

Læs også: Ariana støtter Justin efter anholdelse

Og da journalisten nævnte, at hun også var holdt op med at følge ham på Instagram, benægtede Ariana også.

- Nej. Det kan da godt være, han har blokeret mig? Nej, der er virkelig ingenting at fortælle. Vi har ikke snakket sammen i flere måneder. Han er en fantastisk fyr. Han er en fantastisk artist. Vi har et fint venskab. Der er ikke sket noget mellem os, forklarede Arina.

Det er altså noget underligt noget. Tror I også, der skete en fejl, så det lignede, at Ariana ikke fulgte Justin mere?

Se nogle af stjernernes Twitter-fights herunder!

Stjernernes vildeste twitter-fights