Kendte

Andreas Jessen om piger og romantik

Af Isabella Beck Jørgensen 19. december 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har snakket med søde Andreas Jessen om alt det med piger og romantik. Læs hans svar her.

Hver aften i december har du kunnet se ham i julekalenderen "Ludvig og Julemanden". Vi har snakket med Andreas Jessen om alt det der med kærlighed.

Læs også: Thomas Ernst om kærlighed og julegaver.

Hvad falder du for ved en pige?
- Jeg falder for en pige, der kan få mig til at grine, og som får mig til at føle, at jeg kan være mig selv. Jeg gider ikke hele det der kostbare "game", der tit kan være med en pige, inden der rigtigt begynder at være magi i luften, fortæller Andreas Jessen.

Hvad er det mest romantiske, du har gjort for en pige?
- Det er vel egentlig ikke mig, der kan svare på det, men den pige, jeg har gjort noget romantisk for, som kan svare. Jeg havde en kæreste i tre et halvt år - alene bare den tid, vi var sammen, var ret romantisk i sig selv, siger Andreas Jessen

Hvilken tid på året er den mest romantiske?
- Der er nu noget meget romantisk over vinteren, og det er egentlig ikke bare fordi, at det er jul. Måske er det fordi, at det er en mørk og kold tid, hvor det er rigtig skønt at have en at varme sig med.

Læs også: Alarm!!! Nye yndlingsfyre

MegetMere