Kendte

1D-medlem får tattoo på live-tv

Af Louise Haack 4. december 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
En af de søde fyre fra One Direction fik lavet en tatovering under et interview på live-tv i går! Se her, hvem det er.

Det er næsten umuligt at holde styr på, hvor mange tatoveringer drengene fra One Direction har, for de elsker virkelig tattoos - og i går fik en af dem en ny, da de var med i programmet ”The Late Late Show with James Corden”.

Værten havde nemlig fået overtalt drengene til at spille ”Tattoo Roulette”, og taberen skulle have lavet en lillebitte tatovering med showets navn!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Hvem fra 1D har datet en fan?

Drengene skulle hver åbne en lille rød kuffert. Inde i tre af kufferterne stod der ”safe”, så dem der fik de kufferter, slap for at få lavet en tatovering. I en af kufferterne stod der i stedet ”tattoo”, og hvis man fik den, skulle man have lavet en tatovering lige bagefter!

Læs også: Sjov konspirationsteori om Louis Tomlinson

Niall har helt sikkert krydset fingre for, at det ikke blev ham, for han er den eneste af drengene, der ikke har en tatovering, selv om han har planer om at få en, der kan minde ham om de andre 1D-drenge. Niall har selv skrevet på Twitter, at han er bange for nåle, så det ville da næsten også være synd for ham, hvis hans første skulle laves på live-tv.

Drengene åbnede hver en kuffert, og det var altså Harry, der fik den, hvor der stod ”Tattoo” i – derfor fik han bagefter lavet en lillebitte tatovering med ordene ”Late Late” fra titlen på programmet.

Vi synes faktisk, at den ser meget cool ud, for den passer jo godt til resten af hans tatoveringer. Hvad synes I, om Harrys nye tattoo?

Du kan se andre stjerners sjove tatoveringer i det her galleri:

Stjernernessjovetatoveringer

Zayn har en tegneserie-inspireret tatovering af ordet “Zap!” Vi tror, at det står for ”Zayn And Perrie”!
Jason har en tatovering af ikonerne fra en fjernbetjening. Han Instagrammede tatoveringen med teksten: - Nogle gange ville jeg ønske, at jeg kunne spole frem igennem de hårde tider, spole tilbage til de gode tider & optage de sindssyge tider.
Drake har en tatovering af en emoji. Måske har han læst Vi Unges guide til emojiernes rigtige betydning?
Cara er virkelig glad for bacon. Så glad at hun har fået tatoveret ordet under sin fod!
Ed har altså nogle af de sjoveste og mest random tatoveringer ever! Udover ketchup-mærkaten har han den bestøvlede kat fra ”Shrek”, pingvinen Pingu og et amerikansk vejskilt.
Miley har fået en emoji af en grædende kat på sin underlæbe.
Louis har en tatovering af et ”Kryds & Bolle”-spil på sin arm. Og hey, han har vundet spillet!

MestLæste