Her er den vilde makeup-trend fra TikTok, alle taler om
Skønhed

Her er den vilde makeup-trend fra TikTok, alle taler om

Af Josephine Sjelhøj 28. juli 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Panthermedia
En ny makeup-trend har indtaget TikTok, og det er nu tid til at give en gammel klassiker en opdatering. Se her, hvordan du får det vilde look.

En ny makeup-trend er gået viralt på TikTok, og den har fået alle til at gå amok. Den virale trend har nemlig givet det klassiske cat eye-look en kæmpe makeover.

Den nye trend hedder ’reverse cat eye’, og er startet af den populære makeup-guru Painted by Spencer, som blandt andet også står bag en succesfuld YouTube-kanal.

Helt enkelt går trenden ud på at skabe det ikoniske cat eye-look under øjet i stedet for oven på øjenlåget. Dette skaber en dramatisk effekt, som uden tvivl vil give dit look lidt ekstra kant.

Trenden er Spencers signaturlook, og den har nu inspireret hele makeup-hjørnet af TikTok til at lave deres egne versioner at looket, hvor de tilføjer deres eget personlige touch.

Se den vilde trend her:

Sådan får du looket

Selvom det populære look ser en smule avanceret ud, er det i virkeligheden meget simpelt. Det eneste, du har brug for, er din yndlingseyeliner og en lille makeupbørste.

I stedet for at placere din eyeliner på øverste vippekant, skal du blot lave den under øjet. For at få et mere dramatisk look, kan du lave vingen for enden af øjet lidt skarpere, så den får den helt rigtige reverse cat eye-effekt. Afslut det hele med at blende eyelineren ud med din makeupbørste. 

Det sjove ved denne trend er, at du kan justere den, så den passer til netop DIN stil. Hvis din personlighed oser af glam, kan du for eksempel eksperimentere med en masse fine farver, såsom lilla eller rød.

Hvis du er mere til det naturlige hverdagslook, kan du anvende en mørkebrun eyeliner eller øjenskygge i neutrale farver. På den måde får du et blødere look, samtidig med, at du er helt med på den nye makeup-trend.

Se nogle af de virale TikTok-videoer lige her:

@rvwaida

tried the reverse cat eye inspired by @paintedbyspencer what do y’all think? ✨ #makeup #makeuplook #fyp #viral #trend

♬ Bad Girls - kenobisimp
@feliciamaariemakeup

Reverse cat eye but make it red ❤️‍🔥 would you do it this way?! Ib: @paintedbyspencer #beautyhacks #beautyreview #reversecateye #makeuplooks

♬ original sound - Tik Toker

MegetMere