9 beauty-tendenser du kan se frem til i 2016
Med inspiration fra magasiner som Seventeen og Elle giver vi jer her nogle bud på, hvad der bliver de største beauty-tendenser i 2016. Selv om det altid er en god idé at gå efter de trends, der klæder en, er det alligevel meget nice at lade sig inspirere og afprøve nogle nye looks.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: 7 beauty-tips du skal huske før daten
Hvilke tendenser kommer I til at prøve af?
Smokey eyes:
Vi kender de mørke, intense smokey eyes i de grå-sorte toner, og det ser altså ikke ud til, at de løber nogen vegne lige foreløbig. Dog er tendensen i 2016, at de bliver lidt mere diskrete end førhen.
Cat eyes:
I 2016 kommer vi også stadig til at se cat eye-tendensen. Looket, hvor du lægger en eyeliner og fører stregen langt ud på ydersiden af øjet, er både dramatisk, men også klassisk på samme tid!
Snoet fletning:
Når det kommer til vores hår forudses det, at den snoede fletning bliver et stort hit. Du laver den ved først at sætte dit hår op i en høj hestehale. Herefter deler du håret i to dele og snor så delene rundt om hinanden, til du har, hvad der ligner en fletning. Du samler til sidst håret med en lille elastik.
Børstede bryn:
Store bryn har hittet længe, og tendensen med at børste dem opad for et lidt mere ”fyldigt” look fortsætter stadig i det nye år.
Smukke, klassiske læber:
Læbestifter i helt klassiske, røde farver eller smukke nude toner kommer til at blive et stort hit i 2016. Så de mere crazy farver kan vi godt gemme lidt væk!
Trutmund:
Læber tegnet stringent op med en læbeblyant, så de får ”trutmund-looket” bliver i 2016 også populært. Den her trend går lidt imod Kylie Jenners fyldige og overlinede læbe-look, da det handler om at fremhæve ens læber, som de er.
Læs også: Stop med at bide negle
Naturlig glød:
I det nye år skal du fremhæve din naturlige hudfarve. Kom lidt lipgloss eller vaseline på det øverste af dine kindben, på din næseryg og på dine øjenlåg. Det vil lysne og fremhæve din hud på en meget naturlig måde.
Naturlige, rosa kinder:
Friske naturlige kinder kommer til at hitte i 2016. Du skal derfor finde den helt rosa blush frem.
Naturlig negleform:
På neglefronten bliver tendensen, at formen på vores negle skal være helt naturlig og ikke for lange.
Se stjernernes skønne beauty-tips her i galleriet: