Se listen: Disse populære modebrands får mest kritik på sociale medier
mode

Se listen: Disse populære modebrands får mest kritik på sociale medier

Af Josephine Sjelhøj 14. april 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Flere og flere modebrands forsøger at gøre mere for at være miljøbevidste og bæredygtige, men det er ikke alle brands, der klarer sig lige godt, og det betyder ofte, at de får kritik på sociale medier. Læs med her og find ud af, hvilke modebrands, der bliver kritiseret allermest på internettet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at selvom shopping kan være noget af det, man elsker allermest, så er det også dårligt for klimaet. Selvom mange brands nu gør meget for at være mere miljøbevidste gennem bæredygtighed, bliver ’fast fashion’-brands stadig mere og mere populære.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det er dog ikke alle brands, der klarer sig lige godt, hvis man ser på reaktionerne på sociale medier.

Selvom mange af disse fast fashion-brands er populære på grund af deres gode priser og moderigtige designs, kan der godt være nogle svipsere, når det kommer til kvaliteten på deres items, og det er deres kunder slet ikke bange for at dele med dem på sociale medier.

Derfor har SaveOnEnergy nu lavet en undersøgelse, der viser, hvilke modebrands der modtager allermest kritik på de sociale medier.

Populære influencer-favoritter i top 5

Hvis man er fan af at bingewatche en masse shopping-hauls på YouTube, kender man helt sikkert til Shein, som hurtigt er blevet et af favoritmærkerne blandt influencere.

Det ser dog ikke lige så positivt ud, hvis man tager et kig på deres anmeldelser på Twitter. Det kontroversielle brand er nemlig på en tredjeplads på listen over de mest kritiserede mærker på internettet. Ifølge undersøgelsen er over 30% af tweets, der handler om Shein negative, og den mest benyttede emoji, når kunder skriver om brandet, er det vrede ansigt.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse viser: Vi bliver mest lykkelige af dette køb

Også PrettyLittleThing, som er højt elsket af internationale YouTubere, får meget kritik med på vejen. De to mest benyttede emojis er det ansigt, der græder og det, der griner. Man kan ikke se, hvilken forbindelse, de er brugt i, men noget tyder i hvert fald på, at det ikke er positivt.

Ikke kun negativt

Selvom det ser ud til, at mange fast fashion-brands bliver mødt af en stor modstand fra modeelskere, så viser analysen også, at flere mærker klarer sig godt på de sociale medier.

Det er blandt andet velkendte mærker, såsom Urban Outfitters og H&M, der får positiv feedback fra deres kunder på internettet. Over 70% af de tweets, de to brands modtager fra deres følgere, er nemlig positive. Mon ikke de jubler over det?

LÆS OGSÅ: Stort modebrand indgår samarbejde med ’Game of Thrones’-stjerne

Se listen over de 10 mest kritiserede modebrands her:

  1. Forever 21
  2. ASOS
  3. Shein
  4. New Look
  5. PrettyLittleThing
  6. Boohoo
  7. Miss Pap
  8. Nasty Gal
  9. Zara
  10. Oh Polly

Læs mere om

MestLæste