Denne hårtrend hitter
Stil & Trends

Denne hårtrend fra din barndom hitter igen

Af Vera Olivia Lissner Rømer 9. september 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Imaxtree
00’erne har ringet, og de vil have deres ikoniske styles tilbage! Noget tyder dog på, at det ikke ligefrem kommer til at ske. Endnu en trend fra din barndom er nemlig in (igen)!

Du kan vist godt gå en tur i gemmerne, for der er et helt bestemt hårstylings-produkt, som du skal finde frem, hvis du vil følge med på den nyeste (og gamle) 00’er-trend.

Nemlig crepejernet! Hvis nogle havde fortalt os for fem år siden, at lavtaljede bukser, glitrende smykker, sommerfugle-spænder, små håndtasker, croptops og crepet hår ville hitte igen, så havde vi ikke troet vores egne ører.

Men på trods af, at det er gået mere end 20 år siden årtusindskiftet, så er 00’er-stilen altså mere rigtig end nogensinde – endda så rigtig, at selv crepejernet skal findes frem fra gemmerne!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Man kan nærmest ikke scrolle på Instagram, uden at et 00’er-inspireret outfit dukker op, og de fleste stjerner har da også haft travlt med at vise, at de er hoppet med trenden.

Det gælder eksempelvis sangerinden Olivia Rodrigo, som for nyligt har genbrugt Britney Spears' kjole fra 00'erne i musikvideoen til sangen 'Brutal'.

De cute crepe-krøller har nu også fået et comeback, og mange kendisser har kastet sig ud i det velkendte look – i større eller mindre grad.

Vi har fundet 7 stjerner her, der i den grad rocker det crepede look:

Find crepejernet frem i en fart, og spice looket op med et par glitrende sommerfugle-spænder i håret! Så kan du vist ikke gå helt galt i byen..

MestLæste