Skrub de fødder!

Hos en fodterapeut kan du få fjernet al den hårde, grimme hud én gang for alle, men hvis du ikke har 300 kroner at bruge på projektet, kan du også selv gøre en forskel:

Læs også: Giv dine fødder en fodmassage

1. Fyld en balje med varmt vand og lidt badesalt eller showergel.

2. Skrub dine fødders underside med den grove side af en farvet grydesvamp.

3. Nyd dit fodbad, til vandet bliver lunkent, og tør fødderne i det håndklæde, du havde lagt klar.

Tip! Brug en peeling til at skrubbe oversiden af dine fødder med.

Fugt skal der til!

Hvorfor tror du, at huden på dine fødder ser tør og trist ud? – Sikkert fordi du glemmer at tage creme på fødderne!

1. Smør dine fødder ind i et tykt lag fugtighedscreme, inden du går i seng.

2. Tag et par strømper udover, mens du sover for at få cremen til at blive på fødderne og trænge endnu bedre ind i huden.

3. Sov med strømperne på og glæd dig over at vågne op med babybløde fødder.

Tip! Der er nogle, der siger, at en frysepose inde i strømpen, får cremen til at virke endnu bedre.

Pimp dine negle!

Dine tånegle behøver ikke være farvestrålende for at være flotte – faktisk er det vigtigste, at de er rene og velplejede …

1. Klip dine negle lige over. Ved ikke at runde dem i kanterne, slipper du for nedgroede negle.

2. Fil nu neglene, så faconen bliver pæn. Igen skal du undlade at runde kanterne.

3. Vask grundigt omkring dine negle, når du er i bad, og rens dem med en neglerenser eller neglebørste.

Læs også: Få din neglelak til at holde længere

Tip! Efter et fodbad kan du skubbe neglebåndene ned med hjørnet af et håndklæde.

Se en masse cool negledesigns i galleriet her:

Seje nytårsnegle