Du kender det sikkert. Du har gjort dig virkelig umage for at lægge en flot neglelak eller brugt tid på nail art, så dine negle er supersmukke – men så er der lige den der supertrælse neglerod, der både er grim og gør vildt ondt, og den ødelægger bare det hele.

Læs også: Læg neglelak som en ekspert

Fortvivl ej. Vi har nemlig fået Vi Unges skønhedsredaktør, Cecilie, til at komme med sine bedste bud på, hvordan du slipper af med de irriterende neglerødder. Se Cecilies tips herunder:

  • Forkæl dine hænder med et håndbad med lidt olie i en gang om ugen.
  • Hvis du har et tørt neglebånd, som du får lyst til at hive af, så klip det af i stedet – ellers risikerer du, at du kommer til at hive alt for meget hud med af.
  • Brug en rosenpind (fra et manicure-sæt) eller hjørnet af et håndklæde, når du skal skubbe dine neglebånd ned.
  • Hvis du har svært ved at lade være med at bide og rive i dine neglebånd og neglerødder, så prøv at tænke på, at du risikerer at få rifter, og rifter kan der altså nemt gå betændelse i. Ikke så lækkert, vel?
  • Beskyt dine hænder med handsker – et par varme, når du er ude i kulden, og et par gummihandsker, når du for eksempel vasker op eller gør rent.
  • Et blødende neglebånd eller neglerod redder du bedst med et plaster og en helende creme - som Eight Hour Cream -, når du ikke længere har brug for plastret.

Læs også: Stop med at bide negle

I galleriet herunder kan du læse, hvad du (også) kan bruge neglelak til!

Det kan du (også) bruge neglelak til