Helbred & balance

Sådan slipper du af med bumser på kroppen

Af Stine Kærsgaard 4. marts 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der er faktisk ét simpelt trick, som kan hjælpe dig.

Hvilken baderutine har du? De fleste har det med at gøre sig våde under bruseren, vaske håret med shampoo, så balsam og efterfølgende skylle hele molevitten ud, mens de også vasker kroppen med det rindende shampoo-vand.

Men faktisk er det ikke supergodt for dig at vaske din krop – og specielt ikke dit bryst og din ryg, hvor du kan have tendens til at få bumser – med det ”brugte” badevand. Det siger dermatologen Christie Kidd, som er Kendall Jenners private dermatolog.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Myter om uren hud og bumser

Efter du har skyllet shampoo og balsam ud, skal du nemlig vaske din krop lige så grundigt, som du vasker dit hår. Med rent vand.

- Du skal vaske dit hår først, så skylle alt shampoo ud, og så skal du sætte dit hår op med et spænde. Og SÅ er du klar til at vaske din krop.

Hun anbefaler, at du vasker dig med bodywash på brystet og ryggen. Det er vigtigt, at du bruger dine hænder til at smøre det ud frem for en hård børste eller nogle handsker. Når du har smurt sæben ud, så kan du lade den sidde lidt på de bumse-ramte steder og så vaske resten af din krop.

Læs også: Hvordan skjuler man en bums?

Til sidst skal du så sørge for at skylle ALT sæben af hele din krop. Nu er den meget mere ren, end hvis du bare havde brugt vandet fra dit hår.

Vi prøver det lige – det er jo trods alt Kendall Jenners dermatolog, der har talt …

Laver du også de her fails, når du redder dit hår?

4failsdulaver,nårduredderhår

Når håret er vådt, er det meget mere skrøbeligt og nemmere at ødelægge, end når det er tørt. Derfor må du endelig ikke redde det med en almindelig børste, når det er vådt! Investér i stedet i en børste, der er specielt beregnet til at bruge i vådt hår, eller børst dit hår, inden du går i bad.
De fleste redder håret fra rod til spids, men det er præcis sådan, der opstår grimme knuder og knækkede hår! Red i stedet spidserne først, og arbejd dig så opad efterhånden, som du får redt knuderne ud.
De fleste har så travlt med at bekymre sig om slidte spidser, at de helt glemmer deres hovedbund. Men sundt hår betyder altså ikke kun sunde spidser. Det er trods alt hårbunden, der producerer håret, så den skal også være i tiptop-form! Børst og massér din hovedbund jævnligt, så der kommer gang i blodstrømningen til hårsækkene, der stimulerer hårvæksten og giver fyldigere hår.
De fleste bruger en helt tilfældig børste, uden at tænke på at forskellige børster er beregnet til forskellige hårtyper. Se her, hvilken børste der passer til dit hår. Vildsvinebørster: Bedst til tørt og kruset hår. Paddelbørster: Bedst til langt hår. Runde børster: Bedst til fladt hår, der trænger til ekstra fylde. Naturbørster i træ: Bedst til tyndt hår, der let bliver elektrisk.

MestLæste