Helbred & balance

10 myter om uren hud og bumser

Af Stine Kærsgaard 16. marts 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Myter er der nok af! Hvad holder, og hvad holder ikke?

1. Det er kun teenagere, der får uren hud og bumser

FALSK: Uren hud og bumser kan opstå hos mennesker i alle aldre. Selvom teenageperioden oftest er den værste, kan hudsygdommen acne opstå hele livet.

2. Du får uren hud og bumser af at spise usunde ting

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

FALSK: Det er ikke noget videnskabeligt bevis for, at nogle fødevarer giver uren hud og bumser. Dog er det vigtigt, at være bevidst om at spise sundt og varieret, da din hud dermed automatisk vil få en pænere glød og fremstå mere strålende. Hvis du spiser sundt, men stadig oplever at få bumser eller irriteret hud, kan det måske skyldes, at du er allergisk over for noget bestemt mad. Snak derfor med din læge, så du kan blive testet, hvis det er rigtig slemt.

3. Vand hjælper på uren hud og bumser

SANDT: Vand renser huden indefra. Ved at drikke masser af vand, kan du mindske uren hud og bumser. Når du drikker vand, fugter du samtidig din hud indefra… Det må da være den mest naturlige fugtighedscreme!

4. Hårprodukter kan give uren hud og bumser

SANDT: Hårspray, hårvoks og fedtet hår kan faktisk godt give uren hud og bumser. Hvis du oplever at have rigtig fedtet hud eller mange bumser i en periode, så skru lidt ned for hårprodukterne, og fjern dit hår fra ansigtet, så din hud kan få luft. Det er også en god idé at vaske dit pudebetræk ofte, da der godt kan sidde snavs og fedt i det.

Læs også: Førstehjælp til bumser

5. Uren hud og bumser skal tørres ud i solen

FALSK: Måske tænker du, at din hud ser smukkere og mere ensartet ud, når du har været i solen i mange timer. Men solbadning er en kortvarig løsning på dine hudproblemer! Og faktisk kan solen ligefrem forværre problemerne. Undgå derfor at tørre din hud ud i solen eller at bruge for skrappe produkter. Fugt i stedet din hud med en god creme - kig evt. efter betegnelsen "non-comedogen", da det betyder, at cremen egner sig til uren hud.

6. Jo mere du renser din hud, jo pænere bliver den

FALSK: Det er en rigtig god idé at rense din hud både morgen og aften. Men hvis du vasker dit ansigt mere end det, kan det faktisk forværre dine hudproblemer. Dette skyldes at din hud bliver udtørret og derfor producerer mere talg og fedt.

7. Makeup giver uren hud og flere bumser

SANDT OG FALSK: Du kan godt dække dine bumser med makeup uden at forværre dine hudproblemer, så længe du bruger makeup, der er fremstillet specielt til fedtet og uren hud. Dog er det vigtigt, at du renser din hud godt både morgen og aften, så makeuppen ikke lægger sig som skidt og dermed giver dig tilstoppede porer og bumser.

Læs også: Råd mod bumser

8. Hormoner er skyld i uren hud og bumser

SANDT: Når man er teenager øges kroppens produktion af det mandelige kønshormon testosteron hos begge køn. Hormonet går ind og stimulerer talgkirtlerne, og det øger derfor produktionen af fedt i huden. Det betyder, at dine porer stopper lettere til og dermed kan give bumser.

9. Du får uren hud og bumser, når du er stresset

SANDT: Det er rigtigt, at nogle vil opleve at få flere bumser i perioder, hvor de har meget at se til og føler sig stressede. Stress er en alvorlig sygdom, så sørg for at passe godt på dig selv.

10. Du skal trykke dine hudorme og bumser

FALSK: Selvom det kan være ret så fristende at forsøge at klemme dine bumser, kan dit pilleri skabe betændelse i dine bumser og endda give dig grimme ar, som aldrig forsvinder.

Læs også: Stjernernes tips mod bumser

Læs her, hvordan du slipper af med dine hudorme:

Slipafmeddinehudorme

Det er en rigtig god idé at vaske dit ansigt med en ansigtsvask eller rens, der indeholder salicylsyre, to gange om dagen. Salicylsyre åbner dine porer, så det bliver nemmere at fjerne det skidt, der har ophobet sig. Bagefter er det vigtigt, at du bruger en skintonic til at lukke porerne igen - og husk til sidst at fugte huden med en antibakteriel creme.
Foto: Shutterstock
Skrub dit ansigt med en ansigtsskrub for at komme af med de døde hudceller. En ansigtsskrub indeholder nogle små sten, som sliber det øverste hud af, og derfor er det vigtigt, at du ikke bruger ansigtsskrub mere end én gang om ugen.
Foto: Shutterstock
Damp er virkelig effektivt, hvis du skal have åbnet dine porer og rense hudormene ud. Kog en liter vand, og hæld det over i en balje eller lignende. Nu skal du sætte dig og holde ansigtet indover, mens du har et håndklæde over hovedet, så dampen ikke slipper ud. Efter ti minutter kan du lige så FORSIGTIGT trykke de store hudorme ud. Husk at vaske hænder eller lægge toiletpapir mellem, så der ikke kommer snavs ind - og lad være med at bruge neglene, da det kan give grimme ar.
Foto: Shutterstock
Find en god, dybderensende ansigtsmaske, der passer til din hudtype. Den skal også bruges én gang om ugen. Ansigtsmasken er med til at rense din hud i dybden, så porerne ikke bliver stoppet til og danner hudorme. Det er en rigtig god idé at bruge den dybderensende maske lige efter dampbadet.
Foto: Shutterstock
Der findes næsestrips, der er udviklet til at fjerne hudorme på næsen. En næsestrip ligner lidt et plaster. Du sætter den henover næsen, mens den er våd, og fjerner den igen cirka ti minutter efter, når den er tør. Klisteret på strippen tager dine hudorme med. Pas dog alligevel lidt på, hvilke varianter du vælger, da nogle mærker godt kan være ret hårde for huden, så prøv dig frem, og riv aldrig for hårdt.
Foto: Shutterstock
Hvis du trykker for meget på hudormene, kan få dem til at blive røde og hævede, ligesom det kan sprede bakterier til huden omkring, og så har du pludselig et meget større problem. Hvis du absolut skal trykke, så gør det, mens din hud er varm og åben - for eksempel efter dambadet - og brug helt rene fingre eller vatpinde.
Foto: Shutterstock

MestLæste