Unge mistrivsel
Samfund

Ingrid forstår godt, hvorfor så mange piger på hendes alder mistrives

af Kristina Joensen Forná 22. august 2023
Foto: privat
En ny undersøgelse viser, at især unge piger i 9. klasse mistrives. De er oftere kede af det og har sværere ved at falde i søvn end drengene. Men hvorfor er det sådan?

Ingrid er 14 år gammel og er netop begyndt i 9. klasse. Men det er ikke altid lige let, oplever hun.

Og det er hun ikke alene om.

Mere end halvdelen af pigerne i 9. klasse oplever næsten hver uge eller hyppigere at være kede af det, irritable, nervøse, i dårligt humør og at have svært ved at falde i søvn. Det er langt flere end deres klassekammerater af modsatte køn, og andelen af piger, som har fået det værre, er steget markant gennem de senere år.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det viser den nye rapport “Skolebørnsundersøgelsen 2022”, som er udgivet af Statens Institut for Folkesundhed ved SDU.

For Ingrid er undersøgelsens nedslående resultater ikke overraskende.

Har du brug for hjælp?

Hvis du er i krise eller har mentale udfordringer, så sig det til nogen. ⁠

Du kan altid kontakte børnetelefonen på telefon: 116111.⁠

Selv kæmper hun ikke med store problemer, men hun kan godt tage sig selv i at tænke over, hvordan andre ser på hende og være nervøs for, om der kan blive kigget skævt til hende.

Generelt oplever hun, at mange unge kvinder føler, at de skal have “den helt perfekte krop”, se ud på en bestemt måde og ikke stikke for meget ud, og at det bliver en del af en farlig cocktail, hvor kvinder sammenligner deres kroppe med andres og det, som de ser på sociale medier.

Det kan ende ud i tanker som “hun er meget flottere, end jeg er” eller “hvorfor ser jeg ikke sådan ud?”, mener Ingrid.

Dog synes hun ikke, at de sociale medier udelukkende har en skadende karakter. De kan også have en gavnlig effekt i form af for eksempel kropspositivitet, hvor der bliver lagt vægt på accept af alle kroppe uanset, hvordan de ser ud.

– Jeg kan både blive usikker på mig selv eller blive bekræftet af det, som jeg ser eller oplever på sociale medier, siger Ingrid.

Fagligt såvel som socialt føler Ingrid også, at der er et stort pres. Hun har netop haft sin første rigtige skoledag i 9. klasse, og de har allerede taget hul på snakken om eksaminer, prøver gennem året og standpunktskarakterer. Hun oplever, at de får hypet hinanden op, gør hinanden nervøse og sammenligner karakterer.

– Hvis jeg har fået en lavere karakter end en af mine veninder, så kan jeg hurtigt føle mig mindre klog end hende. Vi laver rigtig mange sammenligninger på mange punkter, som kan være svære at håndtere, siger Ingrid.

Hun mener også, at der hersker en forventning om, at unge skal have en vis mængde venner eller veninder, og at der gennem folkeskoletiden ofte dannes grupper, hvor det bliver fastlagt, hvem man snakker med, og hvem man ikke snakker med.

Skolebørnsundersøgelsen 2022

  • Undersøgelsen gennemføres hvert fjerde år og blev udført første gang i 1984.
  • Den bygger på spørgeskemadata.
  • I alt har 5.823 elever fra 5., 7. og 9. klasse fra hele landet svaret på spørgsmål om sundhedsadfærd, trivsel og helbred.
  • Undersøgelsen viser, at langt de fleste børn i 5., 7. og 9. klasse har det godt og trives, men et stort mindretal mistrives.
  • Særligt pigerne i 9. klasse kæmper med mental trivsel, og de har fået det markant værre de senere år.

Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2022

Men går Ingrid eller en af hendes veninder rundt og mistrives, så oplever hun, at de trods alt ikke behøver at bære på det alene. De godt kan godt lette deres hjerter overfor hinanden, men det kræver, at det er en tæt veninde.

– Hvis det er nogen, jeg kender rigtig godt, så kan jeg sagtens snakke med dem og sige: “Det er sgu lidt noget lort det hele”, men hvis det er nogen, jeg ikke snakker så meget med, så kan det være svært at tage mod til at spørge, for jeg ved ikke, hvordan de reagerer, forklarer Ingrid.

Men hvordan håndterer skolerne så den stigende grad af mistrivsel blandt pigerne i 9. klasse?

Ingrid oplever, at der på hendes skole er et stort fokus på mental trivsel, og at det er noget, som ledelsen tager seriøst. De har faglige samtaler og trivselstimer, men trods en god hensigt fungerer det ikke altid helt så godt, som man kunne ønske sig.

Trivselstimerne består for eksempel af en snak i plenum, og her oplever Ingrid ikke, at folk har lyst til at åbne op for hele klassen om de ting, som de går og kæmper med. Har hun eller en af de andre brug for en individuel samtale, så skal de selv række ud til læreren, og det tror hun ikke, at der er nok, der får gjort, fortæller Ingrid.

Sociale medier kan have betydning for mistrivsel

I undersøgelsen undersøger forskerne ikke som sådan, hvad årsagerne til mistrivslen er, men de spørger eleverne ind til en masse forskellige indikatorer om trivsel og mental sundhed, og ud fra resultaterne kan de se nogle mønstre, som de kan generere nogle hypoteser ud fra.

Og spørger man en af forskerne bag undersøgelsen, seniorforsker og projektleder på Skolebørnsundersøgelsen, Katrine Rich Madsen, så er årsagen til mistrivslen kompleks, men særligt de sociale medier kan bære en del af skylden – særligt, når det kommer til de kønsforskelle, som rapporten viser.

– Hvis man kigger på de her emotionelle symptomer, så starter accelerationen omkring 2010, hvor de sociale medier kom til Danmark og begyndte at blive en del af børns og unges hverdag, siger Katrine Rich Madsen.

De emotionelle symptomer kan for eksempel indebære ængstelighed, nervøsitet, at føle sig ked af det eller ondt i maven.

De sociale medier har særligt fået fat i pigerne, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor det især er pigerne fremfor drengene, der har det svært.

Pigerne bruger nemlig meget mere tid på sociale medier i forhold til drengene, der i højere grad bruger tiden på at game og spille spil på deres mobiler. Det underbygger tallene fra rapporten også.

De sociale medier bliver for pigerne et kommunikationsværktøj, der kan føre til, at de dropper aftaler og aktiviteter, fordi de hellere vil bruge tid på de sociale medier. De kan også føre til, at der opstår konflikter og uvenskab, og den slags “problematisk adfærd” på sociale medier ses ikke i samme grad hos drengene, forklarer Katrine Rich Madsen.

At Ingrid oplever, at piger i høj grad sammenligner sig med hinanden og med det, som de ser på sociale medier, er også en tendens, som Katrine Rich Madsen kan genkende.

– Pigerne sammenligner sig ikke blot med deres klassekammerater, som er andre helt almindelige piger som dem selv, men også med det, de ser på sociale medier som celebrities, mennesker de ikke kender eller folk, der viser et poleret billede. Så kræver det virkelig meget, at de ikke selv kommer til at tænke "sådan skal jeg også være”, forklarer hun.

Desuden peger Katrine Rich Madsen på, at normen for, hvordan piger skal se ud og være, måske er blevet snævrere, og det kan have konsekvenser for, hvordan man har det.

– Som ung vil man bare gerne passe ind og accepteres, og hvis man ikke føler, at man gør det, og man føler, at man skal være noget andet, så får man ondt i maven og bliver ked af det, siger hun.

Udover sociale medier peger Katrine Rich Madsen også på, at pigerne i langt højere grad end drengene føler et pres i forhold til skolearbejde. Enten er pigerne udsat for mere pres, eller de håndterer presset anderledes, og det præger også pigernes mentale trivsel, forklarer hun.

Denne artikel blev første gang bragt på femina update. Dette er en redigeret version.

Lyt til Vi Unges podcast ’Ægte’, hvor content creator og skuespiller Fredrik Trudslev og sexolog Lene Stavngaard tager dig med på seksualoplysningsrejse og forsøger at give dig svar på alt det, du burde have fået at vide til seksualundervisningen i skolen.