Krop & Sind

Få en romantisk forårsdate

Af Oliver Kokholm Ungermann 10. marts 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foråret er kommet og det giver mulighed for at lave en masse, romantiske ting med ham den søde. Få gode råd til en romantisk forårsdate her.

Yay, nu er det for alvor ved at blive forår, og det åbner nogle helt nye døre for romantiske dates med dit crush eller din kæreste. Vi har samlet nogle gode råd til, hvordan du kan bruge foråret til at få kærligheden til at springe ud.

Læs også: Få det bedste forår ever

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Skovtur

Når solen skinner og vejret bare er godt, skal I ud og nyde hinanden i naturen. I kan for eksempel tage på skovtur, hvor I kan gå en lang tur og få snakket sammen og lært hinanden endnu bedre at kende. Er der ikke en skov i nærheden af jer, kan I også gå en tur i en park eller ved en eng.

Romantisk cykeltur

Hvis I gerne vil være lidt i gang, mens I er ude i luften sammen, kan I tage på en romantisk cykeltur. I kan køre stille og roligt ved siden af hinanden og snakke og måske bruge det som anledning til at cykle hen til et af de andre gode steder at forårsdate.

Læs også: 10 ting vi glæder os til ved foråret

Is-date

Mhmm, det er så lækkert med en is om foråret! Her kan I både nyde turen sammen på vej til ishuset og herefter finde et romantisk sted og spise jeres is - for eksempel på en bænk i et grønt område, ved en sø eller en park.

Picnic

En picnic-date er superfedt, hvis vejret er til det. Pak en kurv med noget god mad, lækker frugt og lidt til den søde tand, og find et nice sted, hvor I kan hygge med et tæppe og jeres kurv. Find et godt sted, hvor I kan være helt for jer selv - det er superromantisk!

Dyrk motion sammen

Hvis du er til aktive dates, er det oplagt at dyrke motion sammen i det gode vejr! I kan for eksempel løbe en tur sammen i solen, og selvom det kan være svært, at snakke imens man løber, er det en superhyggelig måde at date på - og så kan I jo bare snakke bagefter. Måske kan I også løbe om kap?

Læs også: Fredagsblog: Redaktionens forårs-favoritter

Zoologisk have

Når foråret og solen bryder frem, bliver den mere oplagt at tage i Zoologisk have end nogensinde. Dels er det lækrere at gå en tur, når det er godt vejr, og dels er der flere dyr ude på denne årstid. Gå en tur i den hyggelige have, snak sammen og kig på dyrene - det giver en rigtig god date!

Cafédate

Når det er forår, begynder caféerne at sætte stole og borde udenfor igen, og så er det bare med at gribe chancen! I kan spise en lækker frokost sammen eller bare tage noget at drikke og sidde og snakke lidt i solen.

Læs også: Forårstrends 2014

Udnyt fridagene

Foråret er ikke kun fedt, fordi solen skinner, og naturen springer ud - der er nemlig også en masse helligdage og en påskeferie midt i det hele! Det giver derfor også en del dage, hvor I kan lave romantiske ting sammen og nyde, at I har masser af tid.

Hvilken forårsdate vil I helst på?

Mangler du stadig at score dit crush? Se her, hvordan du scorer uden ord!

Scorhamudenord

Det er svært at score uden at tage kontakt, og den bedste kontakt kommer nu engang igennem øjnene. Søg øjenkontakten med ham igennem rummet, hold den et par sekunder og kig så væk igen. Vi vil godt vædde med, at han stirrer på dig, næste gang du kigger på ham – dine små blikke gør ham nemlig vildt nysgerrig og spændt på, om du snart kigger hans vej igen.
Smiiiil, du er på! Det er SÅ vigtigt at huske dit søde smil, når du har fået øjenkontakt med ham. Tricket er at finde den magiske grænse imellem, at han skal være sikker på, du faktisk smiler sødt til ham samtidigt med, at det ikke virker for mærkeligt og voldsomt, at du står der og smiler. Send ham små søde smil i et par sekunder af gangen og kig væk igen, når du er sikker på, han har set, at du flirter med ham. Så kommer han til at tænke på dine smil resten af dagen!
Det er svært at komme ind på en person, hvis I ikke ses så tit. Men det kan du heldigvis løse ved at rende ”tilfældigt” ind i ham en gang imellem, så I kan komme i snak, og hans opmærksomhed bliver rettet mod dig. Arbejder han for eksempel i et supermarked tæt på dig, kan du tage derover og købe et eller andet, eller gå en tur med dine veninder forbi hans fodboldklub, når han træner. Det skal selvfølgelig ikke virke for stalker-agtigt, så det er nok kun et trick, du kan bruge et par gange.
Der er ikke noget værre end at fortælle en joke, som ingen griner af. Sådan har drenge det også, og du kan derfor gøre ham en stor tjeneste, hvis du husker at grine af hans jokes. Han vil helt sikkert synes, det er charmerende, at du altid synes, han er megasjov, og det vil i hvert fald gøre dig langt mere attraktiv end de piger, der ikke griner med ham.
Når I taler sammen, er der også små ting, du kan gøre for at virke interesseret i ham. Du kan for eksempel rette ryggen ud og nikke interesseret med for at vise, at du synes, det han fortæller, er spændende. Du kan også læne dig lidt hen imod ham for at skabe en mere intens stemning mellem jer. Det viser nemlig indirekte, at du føler dig tryg tæt på ham, og at grænserne mellem jer ikke er så tydelige.

Læs mere om

MestLæste