Smukke Selena Gomez har i al den tid, vi har kendt hende, været en af de mest stilfulde kendisser, om hun så har været Alex Russo i Disney Channel serien Magi på Waverly Place eller været popidol på scenen, når hun bl.a. synger Come and get it, har hun altid formået at se sej og afslappet ud. 

Derfor har vi hos Vi Unge altid drømt os til et look alá Selena Gomez, ikke bare fordi hun formår at se chic ud i alt, hun bærer, men også fordi hun klæder sig efter, hvad der passer til hendes krop og humør. Gør ligesom hende i collagen og brug lag på lag her til efteråret og fokusér især på et mere vildt hår for at få det helt afslappede look, som hun bærer så godt.

Læs også: #OutfitOnsdag: Sådan stjæler du Zendayas stil

For Selena handler god stil ikke bare om det rigtige tøj, men også om den rigtige attitude. Selvtillid og smil på læben er nøgleord for at få den helt rigtige Selena Gomez’ stil. Hun tør at tage chancer med sin personlige stil, og dette ses både i tøj, hår og makeup. Selena er vild med en farverig læbestift, der især får hendes outfits til at stå lidt frem. Hvis du tilføjer en mørk læbestift til et simpelt outfit, får du lynhurtigt et stilet look alá Selena Gomez.

Selena elsker at blande det maskuline og det feminine for at få et sejt udtryk. Gør ligesom hende og brug det rå læder-look som i collagen og tilføj en sød sandal til fest eller find en støvle frem, når du skal ud med dine veninder her til efteråret.

Lige meget om Selena er på vej til lufthavnen eller på vej ud at spise med sine veninder, formår hun altid at se stjerne-godt ud, og nu kan du gøre det samme. Kig billederne igennem nedenfor og få en chic og rå stil præcis ligesom én af vores og dine yndlingskendisser.

Pssst! Læbestiften fra M.A.C passer til begge outfits og sikrer, at ethvert outfit bliver” Selena Gomez approved”.

Glem ikke at tagge #OutfitOnsdag på Instagram og vis os, hvordan du har valgt at kopier din yndlingskendis.

Foto: Mega

Outfit 1.Læderkjole, Only hos Zalando.dk, 380 kr.Støvler, Zara, 800 kr.Læbestift, M.A.C cosmetics, 126 kr.Outfit 2.Jakke, Monki, 500 kr.Jeans, H&M, 250 kr.Solbriller, Pilgrim, 300 kr. Foto: Mega

Outfit 1.

  1. Læderkjole, Only hos Zalando.dk, 380 kr.
  2. Støvler, Zara, 800 kr.
  3. Læbestift, M.A.C cosmetics, 126 kr.

Outfit 2.

  1. Jakke, Monki, 500 kr.
  2. Jeans, H&M, 250 kr.
  3. Solbriller, Pilgrim, 300 kr.