mode

Bh-guide

Af Cecilie Nees. Foto: Shutterstock 6. oktober 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Du har den sikkert på hver dag, men sidder den egentlig, som den skal? Din bh…

Din bh sidder forkert, hvis den…
• Glider op på ryggen
• Gnaver i skuldrene
• Maser på dit bryst, så du får en bule midt på brystet
• Gnaver rundt om livet
• Bh-bøjlen ikke rammer din hud. Den skal også ramme huden mellem brysterne.
• Ikke giver dit bryst tilstrækkelig støtte

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvis din bh sidder forkert, er det enten, fordi du har justeret den forkert, eller fordi du har købt en forkert størrelse. Rigtig mange piger går med en bh i en forkert størrelse. Måske tænker du, at du da ikke skal have mere end en a- eller en b-skål, fordi du ikke har særligt store bryster, men det er ikke sikkert, da din krops omkreds under dit bryst også er med til afgøre, hvilken størrelse bh du skal bruge.

Hvis du er meget smal og for eksempel skal have en 65 i omkreds, kan det sagtens være, at du skal have en c- eller d-skål, selv om dine bryster ikke er specielt store.

Tricket er at smutte ind i en undertøjsbutik og få en af ekspedienterne til at hjælpe dig! Det er ikke spor pinligt ¬- ekspedienterne hjælper piger med at finde deres størrelse dagen lang. De hiver ikke bare forhænget til side, når du spørger dem, om de vil tjekke, om det er den rigtige størrelse, du prøver, men går diskret ind i prøverummet og lukker bag sig, så ingen kan se dig, og de kan på ganske kort tid afgøre, om du skal have en bh, der er større eller mindre i omkreds eller skål.

MestLæste