Mit liv

5 gode apps til eksamen

Af Line Sølvhøj Jensen 24. maj 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Bliv endnu mere klar til eksamen med din smartphone. Vi har samlet fem gode apps til eksamen, du kan bruge til at blive eksamens-klar.

Eksamen er lige oppe over, og hvis du endnu ikke har tjekket din smartphone for gode apps, så er det bare med at komme i gang. Du kan nemlig finde gode apps til eksamen, så du kan få en masse gode råd og tips til at blive eksamensklar.

Test dig selv: Hvilken app er du?

Eksamensparat
En professionel rådgiver og psykolog har udviklet en app, der hedder Eksamensangst. Den indeholder 29 øvelser, der kan hjælpe dig med at blive klar til eksamen. Tre af øvelserne er gratis, og de andre øvelser kan du købe dig til, hvis du har brug for mere hjælp til eksamen. Prisen for dem er mellem syv og 19 kroner.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Studievaner
Få helt styr på dine studievaner, mens du læser til eksamen. App'en er supergod til dig, der alt for nemt bliver distraheret og kan have svært ved at koncentrere dig 100 procent. App'en er en form for meditation, så du kan lære at slappe heeelt af. App'en er gratis.

Læs også: 12 gode apps du skal prøve.

Exam countdown
Få helt styr på din læseferie med denne app, som er gratis. Her kan du nemlig notere, hvornår du skal til eksamen, se nedtælling til eksamen, lave to do-lister, få eksamenstips og meget mere. Så glemmer du i hvert fald ikke, hvornår du skal til eksamen!

Regneregler
Føler du ikke, at du er helt klar til eksamen i matematik, så kan du finde hjælp i denne app. Du får et overblik over forskellige formler, lærer regneregler og får forklaret forskellige matematiske tegn, så du bliver klædt helt på til din eksamen i matematik. App'en er gratis.

Læs også: Bliv klar til eksamen hurtigt.

Sleep alert
Måske vil du hade denne app lidt, for den vækker dig, når du falder i søvn midt i eksamenslæsningen! En alarm går nemlig i gang, når der bliver stille. Lidt irriterende, meeen måske alligevel meget godt, så du ikke spilder din tid. Også denne app er gratis.

Læs også: Eksamensangst - få hjælp her!

MestLæste