I øjeblikket florerer pandemien coronavirus (også kaldet covid-19), og for at nedsætte smittefaren så meget som muligt, bliver vi alle sammen hjemme og ser så få mennesker som muligt.

Men selv om det måske lyder både nemt og dejligt at sidde derhjemme dagen lang, kan det hurtigt blive ENORMT kedeligt.

For hvad skal man lave, når man er hjemme hele tiden?

Se her hvad Vi Unge-redaktionen laver derhjemme under coronakarantænen. Måske du vil gøre det samme?

Julie

Jeg bruger tiden på at øve mig i at lægge makeup ved at se YouTube-videoer og læse beautyguides – jeg regner med at være beauty-ekspert om et par uger. Og heldigvis er der jo en makeuppensel med som gave sammen med det nye Vi Unge, så jeg har ”værktøjet” i orden, he, he.

Cecilie

Jeg har fundet en masse bøger på min bogreol, som jeg ikke har læst længe og godt kunne tænke mig at læse igen. Kombineret med lækre snacks bliver det hele lidt sjovere.

Karoline

Jeg slapper virkelig af, når jeg bager, og jeg elsker at sætte tænderne i nybagte boller med smør. Normalt har jeg desværre ikke så meget tid til at bage alt det, jeg gerne vil, men nu har jeg sat mig for, at jeg skal blive den helt store bagemester. I de her dage bager jeg nærmest hver dag, og mit projekt lige nu er at lave de lækreste, lune fuldkornsbagels!

Pernille

Jeg bruger tiden på at lytte til en masse podcasts. Jeg ELSKER især at sidde og grine for mig selv med Vi Unges pinlige historier i ørene. Hvis du også har brug for et godt grin og højt humør, kan du finde vores podcasts på Spotify.

Selina

Jeg bruger tiden i øjeblikket på at øve mig på ting og lære nye ting. For eksempel så bruger jeg den gratis app Duolingo til at lære spansk, men man kan også øve sig på mange andre sprog. Og så bruger jeg en del tid på at blive bedre til at lave flotte ting i Illustrator, men man jo for eksempel også øve sig på at tegne i hånden eller i Paint eller andre programmer på computeren.