Musik

Musik, vi glæder os til i 2014

Af Luise Gregersen 22. januar 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
2014 tegner til at blive et vildt fedt musik-år! Se her, hvilke albums vi glæder os allermest til at høre.

2013 bød på nyt fra både One Direction, Beyoncé, Lady Gaga og Miley Cyrus - men heldigvis tegner 2014 også til at byde på masser af lækre lyde til øregangene.

Læs også: 5 film du skal se i biografen i år

Se hvilke albums, vi glæder os allermest til, lige her!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.


Danske Mø har slået igennem både herhjemme og i det store udland - og så endda helt uden at have udgivet et album! Det bliver der heldigvis lavet om på i 2014, for den 24. februar udkommer seje Møs debutalbum"No Mythologies To Follow" med kæmpehittet "Pilgrim" og 11 andre sange - 19 på deluxe-albummet!

Læs også: Vores yndlingssange i 2013

Lana Del Rey
Er du en af dem, der har sunget med på "Video Games" og "Blue Jeans" siden 2012? Så kan du godt begynde og glæde dig, for i år udgiver Lana Del Rey nemlig et nyt album efter over to års pause. Lana Del Rey hintede ellers i efteråret 2013, at hun overvejede at trække sig tilbage fra musikken, men nu har hun altså annonceret, at hun udgiver et album med titlen "Ultra-Violence" i 2014.

Taylor Swift
Taylor Swift er i 2014 klar med sit første album siden "Red" udkom i 2012. Heldigvis har Taylor Swift lovet, at hendes nye album bliver mindst lige så personligt som "Red". Faktisk kalder hun sit nye album for en skriftestol, hvor hun vil gå til bekendelse om alt og alle! Vi glæder os allerede helt vildt. Vi krydser også fingre for, at Taylor snart kommer forbi Danmark.

Læs også: Det glæder vi os til i 2014

Austin Mahone
Lækre Austin Mahones single "Banga! Banga!" er allerede et kæmpehit, og vi er sikre på, at hans debutalbum kommer til at byde på mange flere fede sange. Der er stadig ikke en officiel dato på, hvornår Austin Mahones første album udkommer, men rygterne siger at det bliver snart!

Ariana Grande
Allerede inden for de næste par måneder udgiver Ariana Grande sit andet album - yay! Vi glæder os helt vildt til at høre Arianas nye sange, især efter vi blev helt afhængige af hendes søde julesange sidste år. Hendes manager, Scooter Braun, har tidligere sagt, at albummet udkommer i februar, men ifølge Ariana Grandes egen twitterprofil, er hun stadig i gang med at optage sangene, så mon ikke det trækker lidt ud? Albummets navn er endnu ikke offentliggjort, men den første single kommer højst sandsynligt til at hedde "Ridiculous".

Hvilket album glæder I jer mest til i 2014?

MestLæste