vi unges blog

Fredagsblog: Vores yndlingssange i 2013

Af Redaktionen 20. december 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
2013 er ved at være slut, og derfor har vi fundet vores yndlingssange fra året, der gik. Læs med her, og få inspiration til din nytårs-playliste!

Der har været så mange megagode sange i 2013, at det er svært at vælge en favorit. Vi har alligevel prøvet at finde frem til de sange, vi har hørt allermest i 2013. Læs med her, og få inspiration til musikken til nytårsfesten!

Luise: Hey hey hey! "Blurred Lines" med Robin Thicke ft. T.I. og Pharrell har været soundtracket til mit liv i 2013! Den er overdrevet god, og lige meget hvor træt og udkørt jeg er, får jeg altid lyst til at danse, når jeg hører den.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Julie: Jeg er totalt vild med "Wrecking Ball" og får den heeele tiden på hjernen. Miley er altså bare så sej!

Marie: Jeg er helt vild med "Wake Me Up" med Avicii! Den minder mig om den sjoveste Roskilde Festival 2013, og så er det jo bare et megafedt nummer med det sejeste beat. Jeg bliver altid glad af at høre den!

Thomas: Årets opturssang! Jeg kan stadig høre den, selv om den snart er et halvt år gammel, og så minder den mig om en supergod sommer. Alt, Pharrell rører, bliver til guld!

Rebeca: Min yndlingssang fra 2013 er "Watch Out For This" af Major Lazer. Jeg sætter den på hver gang, jeg skal danse med mine veninder. Jeg er vild med den, fordi den har et rigtig godt beat, og fordi den minder mig om mine dejlige veninder. Jeg kan ikke blive andet end megaglad, når jeg hører den!

Stine: Jeg blev så glad, da jeg hørte Katy Perrys "Roar". Det er en virkelig stærk sang med et fantastisk budskab, og man bliver fyldt med energi, når man hører den. Derfor har den kørt på repeat hjemme hos mig! Jeg er også ret vild med musikvideoen - det er Katy Perrys humor, når den er bedst.

Sisse: Årh, det er svært! Der har været så mange fede sange i år, men en, jeg kan blive ved med at høre, er "Hold On We're Going Home" med Drake. Jeg glæder mig allerede til at høre den live, når Drake kommer til DK til marts!

Leela: Jeg er vild med "I en stjerneregn af sne" af Mads Langer. Den minder mig om julekalenderen "Tvillingerne og julemanden" som jeg ELSKER, og så kan jeg hele teksten fra start til slut. Og fordi Mads Langer altid er meganice.

Hvad er jeres yndlingssang fra 2013?

MestLæste