Mit liv

Hold det fedeste sommerparty

Af Line Sølvhøj Jensen 16. juni 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Inviter vennerne over til den sjoveste sommerfest. Her får du en masse tips til, hvordan du får arrangeret det fedeste sommerparty.

Invitationerne
Til at starte med skal du finde ud af, hvornår festen skal være, og derefter invitere alle dem, der skal med til festen. Husk at være ude i god tid, så folk ikke har lavet andre planer. Husk at skrive dato, tid, sted, om der er noget, de skal medbringe, og om der er et tema for festen. Skriv også, hvornår de senest skal svare på, om de kommer.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tre måder at sende en invitation:
• Lav et fint kort
• Send en sms
• Opret en begivenhed på Facebook

Planlægningen
Så skal du i gang med at planlægge festen; hvad skal I have at spise, hvordan skal der pyntes op og hvad skal der ske til festen? Du kan også lave en playliste på YouTube med al din yndlingsmusik, så der er styr på musikken til festen. Her er nogle ideer til, hvad I kan få at spise:

Sunde burgere
Sund fastfood
Nogle lækre pastasalater

Lav også nogle lækre snacks som for eksempel frugtspyd, tørret frugt, gulerodsstave eller smoothies. Til dessert kan du lave softice med forskelligt drys eller bage cupcakes.

Ideer til temafester:
Her er nogle ideer til, hvilket tema der kan være til festen:
• Beachparty
• Udklædning
• Vampyr
• 60'erne
• 1001 nat
• Galla

Inden festen
Den store dag er kommet! Inviter nogle af dine veninder over inden festen, så de kan hjælpe dig med at gøre klar til festen og pynte op. Hæng nogle balloner op rundt omkring, hvor du skriver sjove ting, for eksempel "Håber du hygger dig", "Ud og dans på gulvet" eller "Kys en fyr på kinden". Det giver helt sikkert en sjov og god stemning.

Lav en velkomstdrik til, når gæsterne kommer. Prøv for eksempel Vi Unge-drikken.

Tjekliste til festen:
• Har du fået svar fra alle?
• Skal der skrives bordkort?
• Husk at fortælle naboerne, at du holder fest, så de ved, der bliver spillet musik.
• Er der styr på maden og drikkevarerne?
• Har du styr på musikken?
• Er der stole til alle?

Læs også: Få den flotteste festmakeup.

MestLæste