Vi forbinder ofte et sundt liv med grøn mad og motion, men faktisk er sundhed og velvære mere end det.
Læs også: Derfor skal du tænke positivt
Sundhed handler i den grad også om, hvordan vi har det mentalt. Prøv for eksempel at lægge mærke til, hvordan du bliver påvirket næste gang, du griner. Ofte vil du føle, at mange af dine bekymringer forsvinder, og du siger og gør mange flere positive ting, efter du har grinet rigtig meget.
Læs også: Sådan griner vi mest på Facebook
Klik dig igennem galleriet her, og bliv klogere på, hvorfor latter er supersundt for dig:
Derfor er det sundt at grine


Latter styrker dit immunforsvar.
Når vi griner, danner vi langt flere af de hvide blodlegemer, som er med til at styrke vores immunforsvare og forhindre mange slags sygdomme.
Foto: Shutterstock


Latter dæmper dine smerter.
Når vi griner, udskiller vi endorfiner. Stoffet endorfin virker beroligende på os og gør, at vi ikke føler så meget smerte, hvis vi har ondt. Man kan derfor sige, at latter er kroppens egen smertelindring.
Foto: Shutterstock


Latter smitter.
Smil og grin smitter virkelig! Du har sikkert prøvet at passere en person på gaden, der har smilet til dig, hvorefter du automatisk smiler tilbage. Måske har du set en gruppe mennesker, der griner, og mærket, hvordan du selv har trukket på smilebåndet.
Foto: Shutterstock


Lidt latter giver dig meget velvære.
Man siger, at et minuts latter er nok til at skabe 45 minutters velvære ... Wow! Velværen bliver skabt, fordi frontallappen i hjernen, som holder styr på vores tanker og følelser, bliver påvirket, og det giver dig mere overskud og enerigi!
Foto: Shutterstock


Latter giver dig levende øjne og smukkere hud.
Faktisk stimulerer grin og latter dine tårekirtler, hvilket kan give dig mere levende øjne. Når vi griner, udvider vi samtidig blodcirkulationen i hudens blodkar, hvilket medfører, at muskulaturen i ansigtet strammes op og bliver smukkere … Sejt!
Foto: Shutterstock


Latter forhindrer stress.
Når du griner, mindskes niveauet af stresshormoner, da latter på lang sigt sænker blodtrykket, så dine muskler slapper af.
Foto: Shutterstock


Latter gør dig lykkelig!
Efter et ordentligt grineanfald har din krop og hjerne dannet en masse dopamin og serotomin, som både har en beroligende effekt – men også giver dig en stor lykkefølelse!
Foto: Shutterstock
Relaterede artikler
Nyeste artikler
Kilder: Magasinet Sundhed, Hjemmet og morefitness.dk