Det sker

Sådan griner vi mest på Facebook

Af Oliver Kokholm Ungermann 11. august 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Skriver du ”hehe”, ”haha”, ”LOL” eller bruger du bare en emoji, når du skal ’grine’ på Facebook? Nu er det blevet afsløret, hvad flest gør!

Der var en gang, hvor alle skrev LOL (griner højlydt, red.), men de dage synes at være forbi. Nu er internettet i stedet helt pjattet med at skrive ”haha”.

Læs også: Undgå at blive "set" i dine Facebook-samtaler

Det viser nye tal, som Facebook har offentliggjort, hvor ”haha” indtager en suveræn førsteplads, fordi det bruges i hele 51,4 procent af alle gange, der grines på det sociale medie. Herefter kommer emojier med 33,7 procent, ”hehe” med 13,1 procent og ”LOL” er helt nede på 1,9 procent.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Se hvem der har slettet dig på Facebook

Facebooks undersøgelse bygger dog kun på opslag og kommentarer - og altså ikke på, hvad der bliver skrevet i Messenger i private samtaler. Tallene viser også, at der er forskel på, hvordan piger og drenge griner på nettet, for hos pigerne er der nemlig en større lyst til at bruge emojier, som næsten kommer op på siden af forbruget af ”haha”.

Hvad bruger du mest, når du skal grine på Facebook?

I galleriet kan du læse 15 spændende ting om Facebook, du ikke vidste i forvejen!

15tingduikkevidsteomFacebook

Facebook startede som hjemmesiden ”Facemash”, hvor drenge fra Mark Zuckerbergs skole skulle vælge mellem piger fra samme skole og beslutte, hvem der var flottest. Der gik det op for Zuckerberg, at folk var vilde med at se deres virkelige venner på internettet.
Facebook hed først thefacebook.com.
Smartphone-brugere med Facebook installeret åbner i gennemsnit app’en 14 gange om dagen. Wow!
600.000 gange om dagen forsøger nogen at hacke andres profiler!
Facebook er blåt, fordi skaberen Mark Zuckerberg er farveblind over for rød og grøn, og blå ser han tydeligst af alle farver.
Du kan ikke blokere Mark Zuckerberg på Facebook. Haha!
”Like”-knappen på Facebook blev i første omgang kaldt ”awesome” (”sejt”, red.), inden hjemmesiden startede.
For hvert minut der går, bliver der trykket like 1,8 millioner gange på Facebook!
Og for hver dag bliver der delt 350 millioner nye billeder.
I 2013 donerede Mark Zuckerberg en milliard dollars til velgørenhed, hvilket var mest af alle amerikanere det år.
Disneyland er det sted, hvor flest har ”tjekket ind” på Facebook.
Den gennemsnitlige Facebook-bruger er på 40 minutter om dagen. Vi er der nok lidt mere, hi hi!
Da Facebook startede, arbejdede der en mand ved navn Steve Chen i et par uger. Han fik dog sin egen idé og forlod Facebook. Hans idé hed YouTube.
Mark Zuckerberg synes ikke, det var en god idé at kunne dele billeder til at starte med. Det er nu den mest populære funktion på Facebook overhovedet.
En undersøgelse har vist, at hver tredje skilsmisse i USA har noget at gøre med Facebook. What?!

Læs mere om

MestLæste