Det sker

10 grunde til vi elsker jul

Af Marie Søndergaard 20. december 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Faktisk behøver vi jo ikke en grund til at elske jul, men vi har alligevel tænkt lidt over det allerbedste ved december. Læs med her!

Det er ret svært at komme i tanke om en mere hyggelig tid på året end december og ikke mindst juleaften. Vi har fundet 10 af grundene til, hvorfor den er så fantastisk.

Læs også: 9 ting der helt sikkert får dig i julestemning

1. At pynte op
Så skal de hjemmelavede julehjerter og de grimme kravlenisser findes frem! Det er mega hyggeligt at pynte op - både til hele huset i begyndelsen af december, men også til juletræet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Lav sej julepynt med perleplader

2. Julemusik
Endelig har vi en god grund til at sætte Justin Biebers julealbum på igen. Hvis man ikke lige er til Bieber, findes der også virkelig meget andet fedt musik, der handler om jul.

Læs også: 8 swag julesange

3. Hygge
Generelt er december bare virkelig en hyggelig måned. De fleste er i rigtig godt humør, og der er julelys i gaderne og julemarkeder overalt. Man har bare lyst til at hygge helt vildt!

4. Julemad og konfekt
Noget af det bedste ved juleaften er altså maden. Man kan dufte den fra køkkenet hele dagen, og det er næsten ikke til at vente. Heldigvis kan man "varme op" hele december ved at bage julekager og lave konfekt.

5. Juleferie
Det er vigtigt ikke at glemme, at med julen følger der også juleferie fra skole! Det er så dejligt med en pause fra de kedelige timer, så der er ekstra tid til at julehygge med familien og veninderne.

6. Traditioner
Alle familier har forskellige traditioner juleaften. Nogen går i kirke, nogen spiser and og andre flæskesteg. Traditionerne bygger for det meste på noget rigtig hyggeligt, og det kan være rart, at alt er som det plejer at være.

7. Disney Juleshow
Når man snakker om traditioner, så er Disneys årlige juleshow én af dem! Selv om du sikkert har set dem virkelig mange gange før, så bliver de små klip fra Disneys film bare ved med at være gode. Det er fantastisk tidsfordriv, hvis du ikke kan vente til, det bliver aften.

Læs også: 10 must see julefilm

8. Sang og dans
Det kan godt være, du ikke er den store sangfugl eller danser, men juleaften er det altså virkelig sjovt at fyre den af rundt om juletræet. Du kan altid starte "Nu' det jul igen…" og hive familien med gennem huset, hvis der skal lidt gang i de andre.

9. At se familien
Omkring jul får man ofte set en masse familie, som man ikke ser så meget i løbet af året. Det kan både være til julefrokoster eller juleaften, og det er virkelig dejligt at få en opdatering på kusinerne og fætrenes liv.

10. Gaver
Julegaveshopping kan godt være lidt stressende, men der er ikke noget bedre i verden end at få eller give gaver til de mennesker, man holder af. Et juletræ er altså også pænest med en masse gaver under!

I galleriet kan du læse om hyggelige juledates!

Dehyggeligstejuledates

Bor I tæt ved Tivoli eller en anden forlystelsespark, hvor der er pyntet op til jul? Find det varme tøj frem og tag en tur sammen dertil. Er der noget hyggeligere end at gå rundt mellem alle de flotte julelys, og få en kop varm kakao eller te? Nej! Og når det er koldt, er der jo endnu en god grund til, at I skal være tætte og varme hinanden!
Lok din mor eller far til at købe lidt ler og nogle fine ting til en juledekoration, og inviter din kæreste eller flirt over til en omgang julehygge. Hvis I vil gøre endnu mere ud af det, kan I endda selv gå på jagt i skoven eller andre steder i naturen efter mos, gran og kogler til dekorationerne. Det passer perfekt til en lille hyggelig juledate på en lørdag eller søndag.
Juleferien er et af de bedste tidspunkter på året at gå i biografen på, da der altid er premiere på en masse gode film – og så har I også rigeligt med tid! Find en dag mellem jul og nytår, og spørg ham, om han vil med. Og hvis du ikke er klar til at date ham alene endnu, kan du invitere en veninde, og høre ham, om han har en ven, han kan tage med.
Har I købt julegaver til hinanden i år? Hold jeres egen lille juleaften, hvor I åbner hinandens gaver og julehygger. Det er nemlig lidt sjovere at se hans ansigtsudtryk, når han åbner den pakke, du har brugt en masse tid på at finde. Og så kan det jo være, at du får et lille kys som tak for din fine gave. Yay!
Det er ikke alle drenge, der er vilde med at shoppe, men derfor kan juleshopping sagtens blive en god juledate alligevel. Du kan for eksempel tilbyde ham at hjælpe med at finde de julegaver, han skal købe, eller I kan vise hinanden, hvad I ønsker jer. I kan også stoppe undervejs på en café for at få varmen og snakke lidt sammen.
Et par hyggelige timer i køkkenet med en sød fyr, og så kommer der endda lækker julekage ud af det - så bliver det vist ikke meget bedre! Julebag er oplagt til en date, fordi I er sammen om det, kan pjatte lidt imens, og bagefter kan I se en film, hvor I spiser jeres nybagte snacks.
Inviter din søde fyr over i weekenden, og spær jer inde på værelset arm i arm under dynen med en hyggelig julekalender, som I begge kan lide og gerne vil gense. Og I skal selvfølgelig se lige fra fra 1. december til d. 24. Det er SÅ hyggeligt!
Er der julefest i jeres klasse eller på skolen? Det er måske ikke en date, men det er et oplagt sted at flirte lidt med dit crush. Kast dig ud i det – du kommer ikke til at fortryde det! Måske når I endda at blive kærester, inden året er omme?

MestLæste