Samfund

Oh no! FB og Insta truer med at lukke i Europa: Her er grunden

Af Josephine Sjelhøj 7. februar 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Canva
Det kan snart være slut med at dele selfies og fine feriebilleder med sine følgere på Instagram. Selskabet bag Instagram og Facebook truer nemlig med at lukke de populære sociale medier i hele Europa.

Elsker du også at scrolle gennem Instagram for at blive opdateret på alt lige fra Kylie Jenners seneste selfie til din venindes ferie? Det skal du måske snart vinke farvel til.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Selskabet Meta, som står bag både Instagram og Facebook, truer nemlig med at lukke deres populære sociale medier i hele Europa.

Truslen kommer som en reaktion på, at EU-Domstolen i 2020 besluttede, at der skal laves nye regler for delingen af persondata mellem USA og EU. Den beslutning tog de efter en klage fra den østrigske privatlivsaktivist Maximilian Schrems, som ikke mente, at de europæiske borgeres personlige data blev beskyttet ordentligt i USA.

Meta fortæller nu, at deling af data på tværs af lande er afgørende for Instagram og Facebooks overlevelse i Europa.

– Hvis en god løsning ikke findes, vil vi sandsynligvis ikke kunne tilbyde nogle af vores kerneprodukter og tjenester, herunder Facebook og Instagram, i Europa, fortæller Meta.

Meta forventer, at der kommer en afgørelse i sagen i første halvdel af året. Det betyder altså, at vi inden for de næste par måneder finder ud af, om vi kan regne med at finde Instagram-appen på vores telefoner senere på året, eller om vi må fremover må være afhængige af andre sociale medier, når vi vil underholdes.

Kommer du til at savne Instagram og Facebook, hvis de lukker helt ned?

MestLæste