Musik

Nu sker det: Rihanna er tilbage med ny musik efter 5 års pause

Ema Seferovic 27. oktober 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Scanpix
@badgalriri, eller Rihanna som verden bedst kender hende, er tilbage. I dag udkom hendes første single i ... Hold nu fast ... 5 år. Hør sangen lige her.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Den verdenskendte musiker, lingeri- og makeup-guru Rihanna er tilbage, og musikfans verden over kan nu ånde lettet op.

Rihanna udkom nemlig i dag med sin allerførste solo-single i fem år. Ja, du læste rigtig. FEM ÅR!

Singlen hedder "Lift Me Up" og udkommer som en del af soundtracket til Marvel-filmen "Black Panther 2: Wakanda Forever", som udkommer i biograferne den 9. november 2022.

Du kan høre sangen her:

Pause - og så alligevel ikke

Men selvom stjernen fra Barbados har holdt en lang pause fra musikken, og først nu udkommet med en ny sang, så har Rihanna bestemt ikke stået stille i mellemtiden.

Den ikoniske musiker har i stedet brugt al sin tid på at udfolde sig kreativt som forretningskvinde i mode- og beautyindustrien.

De seneste mange år har mennesker verden over nemlig kunne iklæde sig lingeri fra den karismatiske verdensstjernes brand "SAVAGE X FENTY", og ikke mindst få huden til at "shine bright like a diamond" i form af hendes beauty- og hudpleje-serie "FENTY BEAUTY".

Læs mere om

MestLæste