Kendte

Video: Se Timothée Chalamet som Harry Styles

Af Selma Babette Ringmann Søgaard 14. december 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Timothée Chalamet havde den 12. december 2020 sin debut som vært på det det amerikanske sketch- og komedieshow ’Saturday Night Live’. Her lavede han en Harry Styles-imitation – og lad os bare sige, at Timothée sagtens kunne have været sangeren bag ’Watermelon Sugar’.

Timothée Chalamets ’Saturday Night Live’ (SNL) debut var en kæmpe succes, og hvem skulle have troet, at den 24-årige 'Little Women'-stjerne var et naturtalent i at lave imitationer af andre kendte?

Timothée optrådte i SNL i flere sjove sketches, hvor han gengav kendte musikere, men særligt én sketch under navnet "Dionne Warwick Talk Show", fik fans til tasterne på twitter. Her spillede Timothée, eller Timmy som han også bliver kaldt, den tidligere ’One Direction’-stjerne, Harry Styles.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Se de smukke billeder: Harry Styles på forsiden af kendt modemagasin

Der var slet ingen tvivl om ligheden mellem de to stjerner. Timothée var iklædt i en stribet strik med en hvid krave under og et par højtaljede bukser i ægte Harry stil. Derudover fuldførte han den sjove scene med en britisk accent meget lig den stemme, som vi normalt hører fra Harry.

Faktisk spillede Timmy rollen som Harry så godt, at flere fans har beskrevet det som det bedste, der er sket i deres liv – og det er jo klart, at der opstår magi, når man mikser to talentfulde og ikke mindst charmerende stjerner.

Læs også: Nu er der håb! Timothée Chalamet er blevet single

En bruger på twitter har blandt andet skrevet: ”Timothée Chalamet klædt som Harry Styles vil til evig tid underholde mig helt gratis.”

En anden fan skrev: "Timmy som Harry på SNL. Mit liv er fuldendt, nu kan jeg dø i fred.”

I ’Dionne Warwick’-sketchen kunne man også se Melissa Villaseñor lave en spot-on Billie Eilish-impression, og se Chloe Fineman imitere Timothée på en hyldende morsom måde. Timothée er dog efter aftenens show blevet udnævnt til lidt af en imitations-ekspert, selvom han fik kamp til stregen af de to kvinder.

Se Timothées perfekte gengivelse af Harry Styles og alle de andre sjove imitationer i videoen her.

MestLæste