TikTok møder Netflix Alt, du skal vide om Addison Raes nye film
Kendte

TikTok møder Netflix: Alt, du skal vide om Addison Raes nye film

Af Josephine Sjelhøj 11. maj 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Addison Rae er en af de største stjerner på TikTok, og nu kan hun snart opleves i en helt ny film på Netflix. Læs med her, hvor vi har samlet alt, du har brug for at vide om filmen.

TikTok-sensationen Addison Rae, der har over 80 millioner følgere på den populære platform, er snart klar til at indtage Netflix med en helt ny film.

Den store dansestjerne kan opleves i den kommende Netflix-film ’He’s All That’, hvor hun spiller en af hovedrollerne.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Filmen bliver Addisons allerførste filmrolle, og fans er derfor meget spændte på at se hende i den store film.

LÆS OGSÅ: Charli D’Amelio afslører: ”Det var slet ikke mig”

Det er Mark Waters, som også står bag ’Freaky Friday’ og 'Mean Girls’, der er instruktøren bag ’He’s All That’, og derfor forventer mange, at den nye film kommer til at være lige så sjov som de ikoniske klassikere.

Hvad handler filmen om?

’He’s All That’ er en ny version af filmhittet ’She’s All That’ fra 1999.

I den nye version spiller Addison karakteren Padgett Sawyer, der, ligesom hende selv, er en berømt influencer. I filmen accepterer Padgett et væddemål om at give skolens upopulære fyr, spillet af ’Cobra Kai’-stjernen Tanner Buchanan, den klassiske 'amerikanske-teen-makeover', så han vinder titlen som prom king.

LÆS OGSÅ: ’Stranger Things’ vender tilbage: Se den nye teaser her

Det er blevet bekræftet, at skuespillerne Rachael Leigh Cook og Matthew Lillard, der var stjernerne i den orginale film, vender tilbage i den nye version. Dog kommer de ikke til at spille de samme roller, som de blev kendte for, så det bliver spændende at se, hvordan de bliver en del af ’He’s All That’.

Hvornår får ’He’s All That’ premiere?

Netflix har netop delt en teaser-video, hvor filmens stjerner afslører premieredatoen på den eftertragtede film på en kreativ måde, og vi kan forvente at se den meget snart.

’He’s All That’ får nemlig premiere d. 27. august på Netflix – så du kan allerede nu begynde at glæde dig til at se Addison som skuespiller denne sommer.

Se teaseren for premieredatoen her:

MestLæste