Taylor Lautner brød grædende sammen
Der er skabt et helt særligt bånd mellem stjernerne i "Twilight" i de næsten fire år, hvor de har indspillet filmen. Derfor var det rigtig svært for Taylor Lautner, da han skulle indspille den sidste scene, og han indrømmer, at han brød grædende sammen.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Sandt eller falskt om Taylor Lautner.
- Det var en scene, hvor jeg dansede med Kristen Stewart, der gjorde, at det blev for meget, fortæller Taylor Lautner, der samtidig forklarer, at det var svært at skulle sige farvel til både indspilningerne samt Kristen Stewart og Robert Pattinson på samme tid.
Læs også: Robert Pattinson og Taylor Lautner om "Twilight".
Den sidste "Twilight"-film "Breaking Dawn part 2" er allerede indspillet, selv om den først har premiere til næste år. Det betyder, at "Twilight"-stjernerne skal mødes igen om et år, når den femte og allersidste "Twilight"-film har premiere:
- Jeg er trist, men jeg har alligevel grund til at smile, fordi jeg ved, at jeg gennem filmene kommer til at se mine tidligere kollegaer igen. Jeg ved, at vi kommer til at arbejde sammen igen - det bliver bare ekstra trist, for næste gang bliver det faktisk sidste gang, fortæller Taylor Lautner.