Hailey Bieber er blevet brunette
Kendte

Se billedet: Hailey Bieber er blevet helt mørkhåret

Af Vera Olivia Lissner Rømer 29. oktober 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: @haileybieber
Hvis du har holdt godt øje med Hailey Biebers instagram, så har du formentlig også bemærket en helt særlig detalje. Hailey rocker nemlig en ny, flot hårfarve, og vi kan afsløre, at det virkelig klæder hende!

Kender du det der med, at der indimellem bare skal ske noget helt nyt i dit liv? Måske du har lyst til at starte til en ny sport, rejse til et andet land, lære et nyt sprog eller... få en ny hårfarve!

Hvis du kan nikke ja til det ovenstående, så er du tydeligvis ikke alene!

Over det sidste lange stykke tid har den 24-årige model, Hailey Bieber, nemlig skiftet de lange lyse lokker ud med et chokoladebrunt look, og vi er TOTALT vilde med det!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Når du tænker på Haileys hår, så forestiller du dig måske et ikonisk blond look? No wonder!

Hailey har nemlig længe ownet looket som blondine, men skridt for skridt er hun blevet mere og mere mørkhåret, og da hun trådte ud på den røde løber til Met Gala 2021, var det også tydeligt, at det nu kun var modellens spidser, der stadig var lyse.

Skarpe fans har nok bemærket, at hun siden da har postet en række billeder på sin Instagram med en strøm mørk hestehale, meeen det har ikke været lige til at gennemskue, om verdensstjernen var blevet helt mørkhåret.

Fredag den 22. oktober lod Hailey dog endelig lokkerne slippe fri, da hun flashede sit nye, mørke hår på sin Instagram-profil.

Wauw, Hailey! Andre end os, der får lyst til at booke en tid til frisøren lige NU?!

Selfien, hvor Hailey flasher sit nye hår, har i skrivende stund fået intet mindre end 3,5 millioner likes, så vi er vist ikke de eneste, der synes, at det klæder Hailey med det nye look!

Også Justin Bieber, Haileys mand, virker til at være ret så tosset med Haileys chokolade-brune hår.

Han har nemlig delt et billede af hende på sin Instagram-profil med teksten ”Baby”. Aww! Hvor cute er det ikke lige?

Hailey har eksperimenteret med mange forskellige hårfarver gennem tiden, men ligegyldigt hvilket look hun kaster sig ud i, så må vi bare sige, at hun virkelig rocker det!

MestLæste