Hailey Bieber
Kendte

Derfor græd Hailey Bieber på den røde løber

Af Julie Sofie Hauritz 21. september 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Ting går desværre ikke altid som planlagt. Det kan Justin og Hailey Bieber skrive under på. Under The Met Gala 2021 blev parret nemlig desværre mødt af en masse kommentarer fra en flok Jelena-fans, som fik tårerne frem hos Hailey.

Met Gala 2021 løb af stablen d. 13. september 2021. Met Gala er årets største modeevent, som hvert år inviterer verdens største kendisser ind på New Yorks Metropolitan Museum of Art for at hylde moden.

Eventet er kendt for at være en aften fyldt med en masse hygge og gode timer sammen med andre kendisser – men som vi alle ved, går ting desværre ikke altid som planlagt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Et af de par, som havde en lidt uventet Met Gala i år, var Justin og Hailey Bieber. Udover at have haft lidt af et akavet møde med Shawn Mendes og Camila Cabello på deres hotel lige inden eventet, blev de desværre også udsat for en masse kommentarer fra en flok Jelena-fans, som fik tårerne frem hos Hailey. En TikTok-video viser, hvad der skete.

"Selena, Selena, Selena"
I TikTok-videoen ser man til at starte med Justin og Hailey, der står og får taget billeder til eventet. Der går ikke længe, før man i baggrunden kan høre nogle fans, der står og råber: ”Selena, Selena, Selena”, som antages at være navnet på Justins ekskæreste, Selena Gomez.

I videoen ser man herefter, hvordan Hailey bliver ved med at røre sit øje, og Justin som hurtigt bemærker, at der er noget galt. Han tager med det samme sin hånd op til Haileys ansigt og forsøger at trøste hende ved at sige: ”Ik’ græd, ik’ græd. Jeg elsker dig”.

Man kan i videoen se, hvordan Hailey forsøger at tørre tårerne væk, og hun ender i videoen med at tage et par solbriller på, som hun bruger til at dække sine øjne.

Jelena-fans går stadig over stregen
Det er ikke første gang, at Jelena-fans har været gået over stregen. Selvom det er flere år siden, at Justin Bieber og Selena Gomez gik fra hinanden, lader det tydeligvis ikke til, at alle (endnu) har opgivet tanken om, at de to skal være sammen.

Ifølge E! var fans engang så tarvelige over for Hailey, at Selena var nødt til at bede sine følgere om at opføre sig ordentligt. I en Instagram-live, som hun havde i oktober 2019, sagde hun: "Jeg kan ikke lide at se mennesker være respektløse eller tarvelige over for andre mennesker. Så please, stop med at være det".

Herudover italesatte Justin også tilbage i 2020 den mobning, som Hailey dagligt bliver udsat for på grund af hans tidligere forhold med Selena. Her bad han for eksempel en Jelena-fan om at stoppe med at være ond mod Hailey på sociale medier: "Jeg hader at se folk mobbe den person, jeg elsker mest i verden. Det kan ikke være rigtigt, at det skal ske".

Justin og Haileys kunne fejre tre år sammmen
Met Gala 2021 faldt sammen med den dag, hvor Justin og Hailey havde været gift i tre år. Så til trods for deres episode med Jelena-fansene, håber vi dog alligevel, at de havde en god aften! De så i hvert fald helt fantastiske ud sammen på den røde løber:

Justin og Hailey Bieber
Foto: @haileybieber

MestLæste