biebers og shawmila
Se videoen:

SÅ akavet var mødet mellem The Biebers og Shawmila

Af Julie Sofie Hauritz 17. september 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
The Met Gala 2021 er lige løbet af stablen og med så mange smukke, kendte mennesker samlet ét sted, er der ret stor chance for, at nogle tidligere par løber ind i hinanden – og helt rigtigt! I år løb Shawn Mendes og Camila Cabello ind i Justin og Hailey Bieber til gallaen, og internettet er enige: Det var virkelig akavet!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Prisen for den mest akavede interaktion til Met Gala 2021 går til… Hvad end der skete mellem Shawn Mendes og Camila Cabello og Justin og Hailey Bieber.

Parrene løb tilfældigvis ind i hinanden på et hotel, inden de tog afsted til den store begivenhed d. 13. august 2021. Her fangede Vogue parrenes møde med hinanden på kamera, imens de filmede Shawn og Camilas ”Get Ready”-video – og lad os sige det sådan her: Det gjorde ret ondt at se på!

Hvordan var det nu liiige med Shawn og Hailey?
Hvis vi lige spoler tiden tilbage, så er historien mellem Shawn Mendes og Hailey Bieber ret kompliceret. Det har nemlig aldrig rigtigt været til at vide, hvad der har foregået imellem de to stjerner.

Før Hailey blev gift med Justin, har hende og Shawn været spottet sammen hånd i hånd op til flere gange - og tilbage i 2018 (kun et halvt år inden, at hun blev forlovet med Justin) mødte de faktisk også op til Met Gala sammen. Dog har Shawn og Hailey begge haft udtalt (endda op til flere gange), at de bare har været venner.

Fans har dog ikke været overbevist – og efter at have set The Biebers og Shawmilas akavede interaktion med hinanden på video, er de sikre på, at den tåkrummende akavethed simpelthen må skyldes, at der altså har været mere end bare et venskab imellem Shawn og Hailey (og at deres nye partnere ved det).

Her er, hvad der skete:
Camila lægger først mærke til The Biebers og smiler og vinker. Hun går hen og siger: "Hej, hvordan har du det? Godt at se dig!". Efter at have krammet Hailey, krammer hun Justin og spørger ham: "Hvordan har du det? Fantastisk præstation i aftes. Killed it".

(Så langt så godt!).

Bagefter kommer Shawn ind i billedet. Han krammer først Hailey og derefter Justin, hvortil han spørger: "Hej bro! Hvordan har du det?".

Justin svarer: "Virkelig godt."

Shawn svarer: "Ja?"

Justin spørger: "Ja, Hr. Har du det godt? Du ser godt ud."

Justin kommenterer herefter på Shawn's Michael Kors Collection-look, der inkluderede en læderjakke, men ingen skjorte: "Du går med ingen-skjorte-looket. Jeg kan lide det”.

Shawn forklarer, at han "forsøger at skubbe til nogle grænser", og Justin driller med, at man ”skal vise det frem, som man har".

Hailey afbryder samtalen og siger: "Jeg tror, ​​de er klar. Vi ses derinde" og tager sine mørke solbriller på. Justin vender sig om for at gå og siger til Shawn og Camila på sin vej væk: "Vi ses. Jeg elsker jer så meget."

Og det var det. Det var hele deres interaktion med hinanden.

TikTokere krummer tæer
Parrets møde med hinanden er blevet delt på TikTok, og flere brugere har skrevet, at de synes, det var akavet at se på. For eksempel har en bruger skrevet: ”Spændingen mellem dem er bare for stor”, imens en anden har skrevet: "Det er så akavet, når man tænker på Shawn og Haileys fortid med hinanden”.

Andre brugere synes dog ikke, det er akavet. For eksempel har en bruger skrevet: "Hvis det her er akavet, skulle I så mine interaktioner med folk". En anden har skrevet: "Hvis det var akavet imellem dem, ville de helt sikkert ikke have hverken snakket sammen eller krammet".

MestLæste