Kendte

Måneskin: Her er sandheden bag rygterne om Simon Cowell

Af Josephine Sjelhøj 28. juni 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: @maneskinofficial
Rygterne om et samarbejde mellem Eurovision-vinderne Måneskin og ’X Factor’-guruen Simon Cowell har længe svirret på de sociale medier. Nu svarer Måneskin igen på rygterne i et nyt interview med Vi Unge.

Siden de vandt Eurovision Song Contest 2021, har det italienske band Måneskin taget hele verden med storm, og det har naturligvis sat gang i en masse spekulationer om deres karriere.

I et interview med Vi Unge svarer Måneskin nu igen på nogle af de rygter, der florerer på sociale medier.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

For et par uger siden begyndte de dedikerede Måneskin-fans at bekymre sig, da de blev afsløret, at ’X Factor’-guruen Simon Cowell havde store planer om at blive bandets nye manager.

Det har blandt andet fået flere til at starte en underskriftindsamling imod samarbejdet, fordi det tidligere er blevet afsløret, at store stjerner bliver overarbejdet i sådan en grad, at det skader dem.

Læs nogle af de vilde reaktioner, fans havde på rygterne her:

Vi Unge mødte Måneskin, da de var på et kort visit i Danmark, og i denne forbindelse kan vi nu berolige fans med at fortælle, at rygterne ikke er sande.

- Endelig er der nogen, der spørger om det, fordi jeg har virkelig set frem til at fortælle, at det slet ikke er sandt, svarer Damiano David, mens Victoria De Angelis, Ethan Torchio og Thomas Raggi bakker ham op.

I interviewet lægger de fire rockstjerner vægt på, at selvom de drømmer om at optræde på de helt store scener, skal deres succes ikke ske for enhver pris. Det er derfor meget vigtigt for dem, at de selv kan styre, hvad der sker i deres karriere, så de kun laver noget, de selv kan stå inde for.

- Vi mødte ham for et par år siden, men rygterne er slet ikke sande, fortæller Damiano om samarbejdet med Simon Cowell, der altså ikke kommer til at ske.

Psst… Du kan læse resten af vores store interview med Måneskin i det Vi Unge-blad, der udkommer d. 2. september.

Se det eksklusive klip fra Vi Unges interview med Måneskin lige her:

Læs mere om

MestLæste