Kylie Jenner
Kendte

Fans er overbeviste: Kylie skal føde denne dag

Af Julie Sofie Hauritz 21. september 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: @kyliejenner
Det blev for nyligt bekræftet, at Kylie Jenner er gravid. Allerede inden Kylie afslørede sin graviditet, havde fans gættet sig frem til nyheden. Nu har fans igen hoppet i detektiv-frakken og haft luppen fremme: De er nemlig sikre på, at det nu også har lykkedes dem at gætte sig frem til den dato, hvor hun skal føde.

Når det kommer til The Kardashians/Jenners, er det stort set umuligt at holde noget hemmeligt for fans. Dét er Kylies nuværende graviditet et godt eksempel på. Allerede inden Kylie afslørede sin graviditet på Instagram, havde fans ved hjælp af hendes aktivitet på platformen nemlig allerede gættet sig frem til den.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Nu har fans igen haft gang i detektivarbejdet på Instagram. De har nemlig været ude at lede efter spor, der kan lede os frem til informationer vedrørende vores beautygurus graviditet. Denne gang er de sikre på, at de har fundet frem til den dato, hun skal føde (det er altså nogle vilde fans, siger vi bare!).

Her er, hvordan de har gjort
Udover at have haft målebåndet fremme og forsøgt at gætte sig til, hvor mange centimeter Kylies mave er, har fans også haft taget et ekstra kig på videoen fra Instagram, hvor hun netop afslørede sin graviditet.

I videoen ser vi blandt andet et sødt øjeblik, hvor Kylie og Stormi afslører nyheden for Kylies mor, Kris Jenner. Stormi går op til Kris med en konvolut, der indeholder billeder fra Kylies ultralydsscanning. Vi ser, at Kris bliver overrasket og spørger: "Hvad er det her? Er du gravid?".

Hvad der dog helt specifikt har været med til at gøre, at fans er sikre på, at de har fundet frem til den dato, hvor Kylie skal føde, er faktisk at finde i Kris’ meget farverige (men flotte) outfit i videoen. Fans på Reddit har nemlig formået at finde frem til, hvornår Kris helt præcis havde outfittet på, hvilket også har gjort det muligt for dem at kunne beregne, hvor langt Kylie nu er henne i sin graviditet.

Kris' outfit i videoen:

Kris Jenner får Kylies scanningsbilleder
Foto: @kyliejenner

Ifølge fans havde Kris outfittet på d. 9. maj 2021. Det ved de, fordi Kylies storesøster, Kim Kardashian, havde delt en Instagramstory af hende den dag, hvor hun åbnede en pakke i forbindelse med den amerikanske Mors Dag.

Billedet fra Kims story:

Kris Jenner i Kims story
Foto: @kimkardashian

I USA får man typisk foretaget ultralydsscanninger omkring den sjette uge i graviditeten. Så hvis Kylie optog videoen d. 9. maj 2021, hvor Kris havde sit farverige outfit på, antager fans også, at hun har været i sin sjette uge af sin graviditet her.

Og nu skal tungen altså holdes lige i munden: For hvis Kylie har været i sin sjette uge d. 9. maj 2021, har fans beregnet, at hendes første dag i sin graviditet må have været d. 28. marts 2021. Det betyder, at hun lige nu må være 25 uger henne, hvilket ifølge fans altså gør, at hun skal føde d. 2. januar (hold da op, sikke en beregning!).

Den officielle terminsdato er endnu ikke afsløret
Hverken Kylie eller Travis har (endnu) afsløret den officielle dato for, hvornår Kylie skal føde deres kommende barn. Herudover har de heller ikke bekræftet kønnet på det. Dog mener Kylies vilde fans (for let’s face it: De er jo ret vilde!), at det er noget, som hun faktisk tidligere har teaset for på et af sine Instagrambilleder.

Dog er der som sagt intet, som er afsløret endnu. Derfor glæder vi os til at se, om Kylies fans endnu en gang har ret i en af deres teorier, når det kommer til vores alle sammens beautyguru!

Læs mere om

MestLæste