Kendte

Efter brudt forlovelse: Liam Payne spottet sammen med ny kæreste

Af Klara Hauberg Hansen 25. maj 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Mega
Mandag stod det klart, at sangeren og hans forlovede officielt havde gjort det forbi, efter billeder af ham med en ny kvinde var begyndt at florere.

Denne artikel blev første gang bragt på sh.dk.

Efter fire års lettere turbulent forhold, kunne det i denne uge bekræftes, at den 28-årige sanger Liam Payne og hans forlovede, Maya Henry var gået fra hinanden.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Bruddet skete umiddelbart, efter billeder af Payne, der omklamrer en ny kvinde, begyndte at florere på nettet.

Millinonærarvingen Maya Henry kunne desuden kommentere hos en af de mange fanprofiler for den tidligere One Direction-sanger, at hun ikke ønskede at “se billeder af sin forlovede, der sidder sammen med en anden kvinde”.

Liam Payne i et meget kærligt kram med en anden kvinde end Maya Henry.
Det var dette billede af Liam Payne og Alina Mawler, der fik rygterne til at florere.
Foto: Instagram

Parret skulle dog angiveligt være gået fra hinanden for mere end en måned siden, selv om Henry for nylig altså kaldte Payne for sin forlovede.

Der er dog intet bryllup i sigte for det tidligere par, efter Payne tirsdag for første gang blev spottet arm i arm sammen med sin nye kvinde, Alina Mawler.

Det skete, efter parret landede i Heathrow lufthavn.

Det skriver Daily Mail, der som de eneste kan dele billederne af parret.

Ifølge det britiske medie, så skulle de to have fortsat med at have holdt godt fast i hinanden, mens de ivrigt ventede på deres bagage, inden de budt velkommen i ankomsthallen af en ven, der tydeligt kender Mawler godt.

De to kunne i hvert fald nyde et langt kram.

"Det passer ikke"

Nu kan en ven til sangeren bekræfte, at de to i sandhed gik fra hinanden, inden han begyndte at ses med Alina Mawler, der er kvinden på de omtalte billeder.

– Liam fortalte sine venner, at han og Maya var gået fra hinanden for et stykke tid siden, så det er ikke fair, at han nu bliver udstillet som en, der har været hende utro, lyder det fra vennen til HollywoodLife.

Kilden fortæller videre, hvordan Liam er en “sensitiv fyr”, der klart er mærket af situationen.

– Men i sidste ende så ved han, at vi, der er i hans liv, kender sandheden, og vi ved, at hans hjerte er godt.

Maya Henry har da også siden slettet kommentaren på billedet, der i første omgang fik rygterne om utroskab til at florere.

Ikke første gang

Payne og Henry fandt sammen første gang i 2018, kort tid efter, at han og Cheryl Cole var gået fra hinanden.

De to gik dog fra hinanden igen i starten af 2020, mens de få måneder senere kunne annoncere, at de nu var blevet forlovet. I juni sidste år brød de dog forlovelsen for at give kærligheden endnu et skud i august sidste år.

Men nu er det altså endegyldigt slut mellem parret, selv om hverken Liam Payne eller Maya Henry selv offentligt har kommenteret på bruddet – eller det nye forhold.

MestLæste