Ariel Winter
Kendte

Ariel Winters cool svar på kropshate

Af Sisse Tvegaard Andersen 23. juni 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Så sej reaktion af ”Modern Family”-stjernen!

Da Ariel Winter forleden lagde et foto af sig selv i en meget stram kjole på Twitter, gik der ikke længe, før hun fik nogle ret lede kommentarer om sit udseende. Der var folk, der kaldte hende for "luder" og "gris" og mange kommentarer om, at hun ikke burde vise sig i en så afslørende kjole.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Ariel Winter forsvarer sine ar

Heldigvis havde ”Modern Family”-stjernen et supersejt svar klar til haterne.

- Kære sørgelige bodyshamere. Jeg så HOT ud i den kjole. Hvis du hader den, kan du lade være med at købe den. Men få dig nu en hobby. XOXO Ariel #embraceyourbody, skrev hun på Twitter, hvor hun også kom med en opfordring til alle sine følgere:

Læs også: Selena Gomez: Jeg fik terapi, da de kaldte mig tyk

- Kend dit værd. Husk, hvem du er. Elsk dig selv. Du er perfekt #stoptheshaming.

Vi er helt enige med Ariel her!

I galleriet kan du læse stjernernes råd om selvtillid:

Stjernernesgoderådomselvtillid

- Der, hvor du føler dig allermest usikker på dig selv, er når alt din selvtillid er tabt, og du føler, at alle mennesker stirrer på dig og dømmer dig. Men det burde være omvendt. Du burde føle, at de, der kigger på dig, går op i dig. Det er noget, vi kan prøve at gøre for hinanden – følelsen af, at øjne udstråler støtte og ikke foragt, siger Miley Cyrus i ”Miles to Go”.
- Dine skønhedsfejl gør dig smuk, og de gør dig til den, du er - så vær dig selv og elsk dig selv, og så kan intet stoppe dig.
- Det, du synes om dig selv er langt vigtigere, end det andre synes om dig.
- Du skal være tro mod dig selv, og du skal ikke være bange, selvom nogle fortæller dig, at det, du gør, ikke er cool eller rigtigt. Jeg lover dig, du kommer ikke til at fortryde det, hvis du er tro mod dig selv og det, du elsker, for det er den eneste grund til, at jeg er, hvor jeg er i dag.
- Det er svært at være teenager, fordi man bliver så opmærksom på, hvad alle siger og tænker. Men der er ikke noget af det, der bestemmer, hvem du er som person, eller hvor succesfuld du bliver, medmindre du lader dem gøre det.
- Kast dine skuldre tilbage, tag rød læbestift på, smil og sammenlign aldrig dig selv med andre piger! Så ejer du rummet.
- Der er ikke noget interessant ved at se perfekt ud – så ryger pointen. Det tøj, du tager på, skal sige noget om dig, og hvem du er. Det er det vigtigste.
- Det er sejt at være sig selv. Det er ikke sejt at lade andre fortælle dig, hvad du skal gøre.
- Det mest attraktive ved en pige er selvsikkerhed. Du skal have det godt med dig selv, så andre også har det godt med dig. Lad være med at fokusere på de små negative detaljer, men arbejd med det, du kan lide ved dig selv.
- Min metode vil nok ikke hjælpe så mange. Men jo mere nøgen, jeg var, desto mere selvsikker blev jeg. Jeg var bare nødt til at se min frygt i øjnene, for du kan altid finde noget, du ikke er tilfreds med ved dig selv.

Læs mere om

MestLæste