Film & serier

’You’ vender tilbage: Se den nye trailer her

Af Vera Olivia Lissner Rømer 23. september 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Netflix
Rul gardinerne ned og lås døren! Den 15. oktober kan vi nemlig tage hul på endnu en sæson af den psykologiske thriller-serie ’You’, og traileren afslører, at vi vist godt kan begynde at glæde os!

Stalker-mode on! Vi har længe glædet os til et gensyn med den mystiske stalker Joe Goldberg og hans kæreste Love Quinn, og nu er der altså ikke længe til, at vores ønske går i opfyldelse.

Den 15. oktober er nemlig datoen, hvor den tredje sæson af den neglebidende og dramatiske serie ’You’ lander på Netflix, og den nye trailer afslører, at der endnu en gang ser ud til at være fare på færde..

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

”Jeg har altid troet på den eneste ene, men at være blevet din far ændrer mig.” Sådan siger Joe til sin nyfødte søn i traileren, men man tvivler da på, om det virkelig passer, når man først har set traileren til ende.

Det morderiske par flytter til en ny by i Californien for at undslippe deres (mildest talt) problematiske fortid, og selvom Joe i traileren påstår, at de bare er de søde, normale naboer, så er det vist noget, han kun kan bilde sig selv ind.

I traileren siger stalker-Joe også til sin søn: ”For dig vil jeg gifte mig med monsteret – din mor, Love. Hvad kan gå galt?”

Fra de tidligere sæsoner ved vi vist kun alt for godt, at der er meget, der kan gå grueligt galt, Joe! Hvem har smidt din selvindsigt i skraldespanden?

Se den nervepirrende trailer for sæson 3 her, og vurdér selv, om du ville låse døren, hvis Joe og Love flyttende ind ved siden af dig! Vi ville nok..

MestLæste